06.09.22 DFL Nyheder

Ny portal med vejledning til bæredygtigt indkøb

KL, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen har lanceret en portal, der skal hjælpe, inspirere og guide offentlige indkøbere til at lave grønne og ansvarlige udbud.

Portalen www.denansvarligeindkøber.dk samler alt indhold fra to eksisterende sider, csr-indkob.dk og ansvarligeindkøb.dk, og gør det dermed mere enkelt at skabe overblik over bæredygtige indkøb. Baggrunden er, at det nu skal blive nemmere for offentlige indkøbere på tværs af staten, kommuner og regioner at tænke ansvarligt og grønt, når de skal lave udbud og indkøbsaftaler.

Tilgå portalen her

Under fanen "Bæredygtige krav" kan du finde kravtekster for bæredygtige anskaffelser, definitioner og beskrivelser, som enten kommer fra EU-Kommissionens Green Public Procurement Kriterier (GPP) eller er krav og kriterier fra Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) indkøbsmål.

Her finder du også krav til ”Maling, lak og vejafmærkning”, der baserer sig på GPP-kravene fra 2017.

Se mere her

Bemærk POGI har tidligere forsøgt at udarbejde særlige kriterier for hobby- og beskæftigelsesmaterialer, som foreningen har kritiseret, da der findes udmærkede svanekriterier. På portalen er det da også disse, der henvises til.

Se mere her

Se i øvrigt Miljøstyrelsens nyhed om portalen her

Relateret indhold