Foto: Colourbox

12.06.24 ATL Nyheder

Få hjælp til den udvidede helbredskontrol

ATL stiller en række blanketter og spørgeskemaer til rådighed, der hjælper medlemsvirksomheder med at få styr på de lovpligtige helbredskontroller ved natarbejde.

Den 1. marts i år trådte reglerne for den udvidede helbredskontrol ved natarbejde i kraft, der er en overbygning på den tidligere gældende helbredskontrol. Skærpelsen betyder blandt andet, at en helbredssamtale nu skal suppleres med en række spørgsmål/spørgeskemaer om emner såsom selvvurderet helbred, tilfredshed med arbejdet, natarbejde og risiko for kræft, smerter og ubehag samt kontakt med og brug af sundhedsvæsenet.

I den forbindelse har ATL og Personalejura i DI udviklet en række støtteværktøjer, der kan downloades herunder:

APV tjekliste

Helbredssamtale - 50 år 

Uddybende bemærkninger til den udvidede helbredskontrol

Dokumentationsskema - Natarbejde 

Baggrund

I foråret 2023 blev der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne aftalt nye regler og anbefalinger for natarbejde. Reglerne følger af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA’s) nyeste anbefalinger om natarbejde, der understreger, at natarbejdere bør have højest tre nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter og højest vagter af ni timers varighed.

Hvis en virksomhed ikke i forvejen følger disse anbefalinger, har virksomheden siden 1. marts 2024 haft pligt til at tilbyde årlige helbredskontroller for natarbejderne. Samtidig er det nu obligatorisk for natarbejderen at gennemføre en helbredskontrol mindst hvert andet år. Natarbejdere, der er fyldt 50, skal anvende udvidet helbredskontrol.

Læs mere om natarbejde og helbredskontrol Natarbejde og helbredskontrol - DI (danskindustri.dk)

Relateret indhold