26.06.24 ATL Nyheder

ATL's årsdag 2024: Hvad gør vi når fremtiden banker på?

På årsdagen sætter vi særligt fokus på AI og de nye generationer på arbejdsmarkedet.

Forandring er et vilkår i transportbranchen og har altid været det. Nogle gange fremtvunget af ny lovgivning såsom den kommende kilometerafgift, der skaber udfordringer og - sagt pænt - påvirker arbejdet med den grønne omstilling.

Andre gange affødt af internationale forhold af politisk eller økonomisk art.

For nylig har en ny, stærk faktor imidlertid meldt sin ankomst: Kunstig intelligens eller AI.

Skal vi tro eksperterne, er den hidtidige digitale forandring af vores samfund det rene vand sammenlignet med den revolution, der venter forude og som vil ramme alle brancher.

Derfor er AI hovedemnet, når vi til september holder årsdag på Hindsgavl Slot på Fyn. Vi har inviteret en række førende eksperter og glæder os til at sætte fokus på, hvordan kunstig intelligens vil påvirke transportbranchen og hvordan vi kan udnytte mulighederne.

Undervejs vil vi også fokusere på de unge, der er på vej ud på arbejdsmarkedet i dag og som stiller andre krav til arbejdslivet end tidligere generationer.

Bliv rustet til morgendagens transport - vi ses på Hindsgavl! 

Tilmeld dig her!

Relateret indhold