Gulvfakta

Måttetyper og -materialer

For at opnå optimale smuds- og fugtbarrierer i indgangszonen kan du sagtens bruge kombinationer af flere typer af nedenstående måtter.

Tekstile måtter

Tekstile måtter findes i mange formater og kvaliteter. Mange tekstilmåtter laves til særlige belastningstyper – enten fugt, løse partikler eller kombinationer af disse.  

  • Banevarer fås i flere bredder og kan tilskæres til at passe i bestemte mål på stedet.
  • Flisevarer fås typisk i samme kvalitetet som måttebanevarer. Format som almindelige tæppefliser.
  • Løse afpassede måtter fås i mange standardstørrelser og kvaliteter.
  • Logomåtter findes i både printede versioner og som sammenskårne typer, hvor logoet skæres ud af flere farver banevare og sammensættes til en måtte med logo.

maatte.png

Plastmåtter

Hårdplastmåtter fås i fliseform i flere formater og typisk i versioner både med og uden tekstilindlæg. Disse måttetyper kommer ofte med click-låsesystem, og der findes typer til både indendørs og udendørs brug.

Gummilamelmåtter

Kombinationsmåtter med gummiskrabere og metal. Fremstilles typisk efter mål.

Aluminiumslamelmåtter

Aluminiumsmåtter fremstilles typisk efter mål til stedet. De fås i mange varianter, kvaliteter og konstruktioner.

De kan efter behov opbygges i kombinationer af metalskrabere, gummituft, gummiskrabere, børster og forskellige typer tekstile inserts.

Til indbygning i måttegrave fås produkterne i forskellige højder alt efter behov. Måtterne fås i både åbne og lukkede versioner, og der findes forskellige typer til forskellige belastningsniveauer lige fra lettere til heavy duty. Der findes typer til både udendørs og indendørs brug.

maatte2.png

Metalskraberiste

Metalskraberiste er typisk til udendørs brug. De fås i afpassede formater, eller fremstilles efter mål.

Måtter i naturmaterialer

Måtteprodukter kan også fås med fx fibre af kokos eller lameller af bambus.