Gulvfakta

Gulvlim

Man bruger lim, for at gulvbelægningen ligger fast mod undergulvet og ikke forskydes eller buler op.

Senest opdateret 15.05.2024
På denne side

 

Om gulvlim

Lim betyder meget for, hvor god en gulvbelægning er til at modstå påvirkninger fra fx gående til rullende færdsel og/eller fra fugtbetingede bevægelser. En korrekt udført limning giver gulvet den længste levetid.

Gulvlime er speciallime, som er udviklet til bestemte formål. De fleste forhold ved brug af gulvlime er meget ensartede, men der er forskelle. For at opnå et godt resultat skal der tages hensyn til både gulvbelægning, underlag og belastning.

Vælg lim sammen med lim- og gulvbelægningsleverandøren, så den passer til den aktuelle opgave.

Vand og fugt

De fleste gulvlime er i dag vandbaserede, og de har som hovedregel først opnået deres styrke, når vandet er fordampet. Hvis vand kan trænge gennem gulvbelægningen fx ved rengøring, skal både lim og underlag kunne tåle kortvarig fugtpåvirkning.

Limning under vanskelige forhold

Til limning under vanskelige forhold kan der evt. bruges 1- eller 2-komponentlime uden vand. Disse limtyper kan dog give en række arbejdsmiljømæssige problemer, fordi bindemidlet som regel er baseret på polyuretan. Følg altid Arbejdstilsynets regler.

Mængde

For at opnå den bedst mulige vedhæftning foreskriver lim- og gulvbelægningsleverandøren en limmængde pr. m2. Mængden er dog kun retningsgivende, da underlagets sugeevne har stor indflydelse på limforbruget.

Krav til gulvlim

Ud fra et teknisk synspunkt bør lime:

  • Være valgt ud fra egnetheden til den gulvbelægning som de skal bruges til.
  • Have tilstrækkelig styrke til at modstå de kræfter, som optræder i limfugen.
  • Kunne modstå fugtpåvirkning op til den fastsatte værdi.
  • Have evne til at stå i limstrenge, så der kan skabes kontakt mellem lim og gulvmateriale.
  • Have et lavt vandindhold for at undgå deformation af gulvmaterialerne pga. ensidig vandpåvirkning på gulvbelægningens underside.
  • Ikke have generende afgasning til indeklimaet.
  • Ved visse gulvbelægninger: Være bestandig over for blødgørere.
  • Opfylde myndighedskrav til miljømærkning og sikkerhedsdatablade.

 

Limning

Når der limes, skal limfladerne være rene, tørre og klæbebare. For støbte undergulve gælder, at de som minimum skal være glittet/skrabespartlet, medmindre de i forvejen har en lukket, glat og ensartet sugende overflade. Følg altid limleverandørens anvisninger om limforbrug, påføringsmetode mv.

Valg af limspartel

Brug altid den korrekte limspartel, og husk, at nogle limspartler skal holdes lodret for at give den korrekte mængde lim, mens andre skal danne en vinkel på ca. 60 gr. i forhold til gulvfladen. Hold limspartlen ren og fri for indtørret lim.

Visse limtyper kan også påføres med rulle eller limpistol/limmaskine.

Limning

Ved limning på undergulve skal limen kunne modstå den eventuelle restbyggefugt, som er godkendt i forhold til gulvbelægningstypen.

Restbyggefugt

Er det støbte undergulvs restbyggefugt højere end de maksimale fugtgrænser, skal det udtørres eller have indbygget en effektiv fugtspærre mellem undergulv og gulvbelægning. Gulvarbejdet bør aldrig fortsætte, hvis fugtniveauerne er over kravene for, hvad limene midlertidigt kan modstå af restbyggefugt.

Vær opmærksom på, at høje RF-værdier – typisk over 65 % RF – i ældre undergulve kan skyldes udefrakommende fugt. Her skal limleverandøren altid kontaktes.

Læs mere om fugtmålinger

Temperatur og luftfugtighed

Under og efter limning af gulvbelægninger skal temperaturen i luft og undergulv være 18-25 °C og luftfugtigheden 35-75 % RF – for trægulve dog 30-65 % RF. Hvis arbejdet udføres under andre klimatiske forhold, skal limleverandør og gulvbelægningsleverandør tages med på råd for at følge deres anvisninger.

Glathed

Underlaget skal være ensartet og have en glat overflade for at sikre den bedst mulige vedhæftning og styrke mellem undergulv og gulvbelægning.

Færdsel efter limning

Når gulvbelægningen er monteret, bør der ikke være anden færdsel på gulvet end almindelig gangtrafik, indtil limen er hærdet.

Al anden belastning på gulvet, som fx kørende færdsel af palleløftere, trillebøre, rullende tekniske hjælpemidler mv. samt møbler og andre punktbelastninger, må tidligst ske, når limen har opnået fuld styrke.

Hærdning

Afhængigt af rummets temperatur og luftfugtighed tager det mindst 8 døgn, men der kan gå op til 14 døgn, før fuld limstyrke opnås.

Der må ikke svejses fuger i vinyl og ikke trådfuges linoleum og gummi, før limen har opnået tilstrækkelig styrke. Ved limning på et trinlyddæmpende underlag som korkment eller lign. kan hærdetiden blive en del længere.

 

Limtyper

Dispersionslim

Dispersionslime er vandbaserede klæbemidler, som bliver faste, når vandet er fordampet. I dispersionslime er tørstoffet jævnt fordelt i opløsningsmidlet. Tørstoffet er ofte acryl eller PVA og opløsningsmidlet vand.

Dispersionslime bruges normalt til limning af elastiske og tekstile gulvbelægninger og er desuden velegnet til opsætning af vægvinyler.

Dispersionslime findes i mange forskellige varianter alt efter gulvbelægningstype og underlag.

Særligt for dispersionslime gælder, at underlaget skal være sugende, glat og lukket.

De fleste dispersionslime er indeklimamærket iht. EMICODE EC 1 PLUS, som bl.a. betyder, at de ofte kan bruges i Svanemærkede byggerier, DGNB-byggerier mv.

Læs mere om EMICODE

MS-lim

MS-lime (modificeret polymerforsegling) er elastiske og hurtighærdende gulvlime, som ikke indeholder vand, ftalater, isocyanater eller opløsningsmidler, og som hærder ved en reaktion med luftens fugtighed.

MS-lime findes i flere forskellige varianter og kan bruges til både elastiske gulvbelægninger og trægulve. Efter hærdning er limen vandfast og kan også bruges til limning af trægulve på underlag, hvor det relative fugtindhold er op til 85 % RF. Hvis fugtindholdet er over 65 % RF, skal limleverandøren dog kontaktes.

De fleste MS-lime er indeklimamærket iht. EMICODE EC 1 PLUS, som bl.a. betyder, at de ofte kan bruges i Svanemærkede byggerier, DGNB-byggerier mv. Til forskel fra andre vandfaste lime kræver MS-lime ikke epoxycertifikat.

Læs mere om EMICODE

Tørlim

Tørlim er lim på folier, som findes i forskellige bredder. Folier til fuldfladeklæbning på gulv er normalt 50-100 cm brede, og strimler findes i forskellige bredder alt efter brug.

Strimler bruges normalt til fodlister mv., men kan fx også bruges til klæbning af hulkehl i og uden for vådrum.

Folier kan bruges på både sugende og ikke sugende underlag, fx eksisterende gulvbelægninger. Spartlede underlag skal normalt primes.

Folierne kan være indeklimamærket iht. EMICODE EC 1 PLUS, som bl.a. betyder, at de ofte kan bruges i Svanemærkede byggerier, DGNB-byggerier mv.

Læs mere om EMICODE

Kontaktlim

Kontaktlim er beregnet til øjeblikkeligt at opnå klæbestyrke ved sammenføjning af de flader, der skal sammenlimes. Kontaktlim findes både vanddispergeret og opløsningsmiddelbaseret og er en termoplastisk limtype, dvs. at styrken reduceres med stigende temperaturer.

Kontaktlim er særligt egnet til limning af fx vinyl i hulkehler og langs gulvafløb i vådrum, hvor der normalt ønskes øjeblikkelig høj styrke.

 

Limningsmetoder

De 5 metoder til limning

  • Vådlimning – herunder sen vådlimning
  • Hæftlimning
  • Tørlimning
  • Fikseringslimning
  • Kontaktlimning

Vådlimning

Ved vådlimning bringes underlag og gulvbelægning i kontakt med hinanden så hurtigt efter limpåføringen, som det er muligt. Fordelene ved vådlimning er, at der opnås god styrke, og at gulvbelægningen kan justeres efter nedlægningen.

Underlaget kan spartles for at opnå tilstrækkelig sugeevne for limen.

Vådlimning kan bruges, hvis underlaget eller gulvbelægningen er sugende, til trægulve og elastiske gulvbelægninger.

Sen vådlimning
Visse gulvbelægningstyper kræver sen vådlimning for at undgå dimensionsændringer pga. fugtpåvirkning fra limen. Sen vådlimning betyder, at nedlægningen først sker, når hovedparten af vandet er fordampet, men at gulvbelægningen stadig kan justeres og opnå god styrke.

Sen vådlimning bruges bl.a. til mindre sugende underlag eller til særlige situationer, som fx når vægge og lofter i laboratoriemiljøer skal beklædes med elastiske gulvbelægninger.

Hæftlimning

Ved hæftlimning bør der kun bruges egnede limtyper. Ved hæftlimning bringes fladerne først i kontakt med hinanden, når limen har opnået "tape-effekt". Kontroller ved at trykke med en finger på limstrengen, der ikke må smitte af.

Hæftlimning bruges især, hvis hverken gulvbelægning eller underlag er sugende. Kontakten mellem materiale og lim bliver knapt så god som ved vådlimning. Gulvbelægningen kan ikke justeres efter nedlægning.

Hæftlimning bruges normalt til tekstile gulvbelægninger, men også til visse typer elastiske gulvbelægninger, som fx vinylfliser.

Tørlimning

Tørlimning sker med folier med dobbeltsidet limlag.

Tørlimning er kun egnet til tekstile og elastiske gulvbelægninger. Der er ingen tørretid, så gulvbelægningen er med det samme klar til belastning og til evt. svejse- og fugearbejde.

Fikseringslimning

Fikseringslimning er en tyndtflydende lim, som påføres med rulle, og som danner en vedvarende klæbende overflade. Limen skal være helt tør før montering og muliggør bl.a. partiel udskiftning af gulvfliser.

Fikseringslimning bruges normalt til tekstile flisevarer.

Kontaktlimning

Ved kontaktlimning påføres begge flader lim. Limen skal være tør, før fladerne bringes i kontakt med hinanden med størst muligt pres. Gulvbelægningen kan ikke justeres efter nedlægning.

Kontaktlimning bruges normalt kun, hvor andre muligheder for limning ikke kan bruges.

 

Arbejdsmiljø

Gulvlime skal mærkes med MAL-kode, der er udtryk for, hvilke forholdsregler der skal træffes, når der arbejdes med limen. Hvis der findes en lim med lavere MAL-kode end det oprindelige produkt, og de ønskede tekniske egenskaber er til stede, skal denne lim vælges.

Sikkerhedsdatablad fra leverandøren skal være på brugsstedet. Læs især punkterne om værnemidler, anvendelsesbegrænsninger og evt. uddannelseskrav. Kontakt limleverandøren, hvis du er i tvivl.

 

Klassificering af lim

Gulvbranchens limleverandører skal overholde krav i henhold til DS/EN ISO 22636 (tabel 1, værdier for laboratorietests), mens prøvningsmetoderne er forskellige og fremgår af normerne nævnt i DS/EN ISO 22636 tabel 1.