Gulvfakta

Lette undergulve

Lette undergulve er gulvkonstruktioner, der er opbygget af plademateriale på træbjælkelag.

Om lette undergulve

Lette undergulve er gulvkonstruktioner, der er opbygget af plademateriale på træbjælkelag.

I vådrum kan du lave lette dækkonstruktioner med træbjælkelag med undergulv af plademateriale. Det kræver dog, at underliggende rum er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m. Se figuren nedenfor.

konstruktioner-7.gif
Anvendelsesområder for vådrum på træbjælkelag, beton- og letbetondæk.

Forklaring af figuren

a) På træbjælkelag må du kun lave vådrum, hvis underliggende rum – herunder
     kældre og kryberum – er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m.
b) På terrændæk og over utilgængelige rum – herunder rum med en fri højde under
     0,6 m, fx lave kryberum – skal du lave vådrum på beton- eller letbetondæk.
     Gulvene skal laves uden træ og træplader. Vådrum i klasse H skal i alle tilfælde
      laves på beton- eller letbetondæk.

Udform lette konstruktioner sådan, at du undgår skadelige deformationer. Lette dækkonstruktioner med træbjælkelag er fugtfølsomme, og de skal derfor beskyttes mod fugt med en vandtæt gulvbelægning.

Kun 1 vandtæt lag!

Selvom et gulv med undergulv er korrekt lavet med vandtæt lag eller belægning, vil der altid være risiko for, at det bliver utæt. For at hindre råd- og svampeskader i bjælkelag og undergulv må der normalt kun være 1 vandtæt lag, og det skal ligge oven på undergulvet. Det forhindrer, at vand ophobes i konstruktionen. Evt. utætheder vil hurtigt vise sig på undersiden af træbjælkelaget, så du kan reparere dem.

Du kan dog bruge 2 vandtætte lag i en konstruktion, hvis der med sikkerhed ikke kan ophobes fugt mellem dem. Fx kan du bruge en vandtæt belægning direkte oven på et vandtæt plademateriale eller en vandtæt membran, fx vinyl-gulvbelægning udlagt på en rustfri stålmembran, som igen er udlagt på en spånplade.

På samme måde kan du bruge en dobbeltkonstruktion, som beskrevet under Dobbeltgulve, hvis materialerne mellem de 2 vandtætte lag kan tåle permanent opfugtning.

Styrke og stivhed af træbjælkelag og plader

Der gælder de samme krav til styrke og stivhed af træbjælkelag i vådrum udført i vinyl som i beboelsesrum. Bjælke- og strøafstande bør derfor ikke være større end vist i tabellen nedenfor.

Hvis du laver baderum i en eksisterende ejendom, skal du fjerne de gamle gulvbrædder, så bjælkelaget kan inspiceres, og man kan vurdere, om der skal ske forstærkning, udveksling mv.

Træplader, der skal bruges som undergulv i vådrum, skal være CE-mærkede til konstruktionsbrug iht. EN 13986 af enten krydsfiner eller spånplade. Krydsfinerplader skal mindst være kvalitet EN 636-S2 mærket Flooring og spånplader mindst kvalitet EN 312-P5 eller P7 mærket Flooring. Se TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).

Gulvbelægning Vinyle banevarer eller andre elastiske belægninger
Plademateriale  Spånplader Krydsfiner
CE-mærkede i henhold til DS/EN
13986 (Dansk Standard 2004)
DS/EN 312 - del 6 eller 7
(Dansk Standard 2010)
DS/EN 636 - del 1, 2 eller 3
(Dansk Standard 2012)
Tykkelse af plade Min. 22 mm Min. 16 mm1 Min. 18 mm Min. 15 mm1
Maks. bjælke- og strøafstand (mm) 600 300 600 400
Maks skrueafstand i pladser (mm)
- langs pladekanter
- i mellemunderstøtninger

150
300

150
200

150
300

150
300
Skruetype 4,5 x 60 4,0 x 45 4,5 x 45 4,0 x 40

Vådrumsgulve med undergulv af træplader på træbjælkelag. Plademateriale med tykkelser samt understøtnings- og skrueafstande for elastiske og uelastiske gulvbelægninger.
1) 16 mm spånplader og 15 mm krydsfiner må kun bruges ved opkiling af gulve for at opnå fald.

Eksempler på gulve med organiske plader

Eksempel 1: Vandtæt gulv med undergulv af spånplader

I figuren er der vandtæt gulv med undergulv af spånplader på nyt træbjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m. Undergulvet er lavet af 22 mm gulvspånplader, der er limet og skruet på lægter.

Samlinger på tværs af bjælker – uden understøtning – er limet i fer og not. Lægterne er kileskårne for at opnå fald. De er limet og skruet til bjælkerne. Gulvet er lavet med vandtæt vinylbelægning, som er klæbet til spånpladerne.

konstruktioner-9.png
Vandtæt gulv med undergulv af spånplader på nyt træbjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m.
Gulv belastningsklasser-3.png

Eksempel 2: Vandtæt gulv med undergulv af træplader

I figuren er der vandtæt gulv med undergulv af træplader på ældre bjælkelag med bjælkeafstand højst 1,0 m. Bræddegulvet er fjernet og erstattet med 25 mm konstruktionskrydsfiner eller evt. tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger eller veksler i bjælkelaget.

På krydsfineren er der udlagt lægter med en lægteafstand på højst 0,3 m. Lægterne er kileskårne for at opnå fald, og de er limet og skruet til krydsfineren.

16 mm gulvspånplade er limet og skruet på lægterne, og samlinger uden understøtning er limet i fer og not. Gulvbelægningen er vinylbanevare.

konstruktioner-10.png
Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på ældre bjælkelag.
Gulv belastningsklasser-3.png

Udførelse af undergulv

Du må først lægge undergulvet, efter at bygningen er lukket, og opvarmning er sat i gang. Fugtindholdet i bjælkelag og træplader må højst være 13 % i gennemsnit, og ingen målt enkeltværdi bør være over 15 %. Afret evt. oversiden af bjælkerne, så du opnår et plant underlag. Det kan du fx gøre ved at påfore mindst 45 mm tykke planker på bjælkesiderne.

Undergulve af træplader skal pga. fugtbetingede bevægelser have fri afstand til vægge på 1-5 mm.

Du kan lave pladesamlinger på tværs af bjælker eller strøer uden understøtning, mens andre samlinger skal understøttes. Lav alle samlinger, som ikke er understøttede, med limet fer og not eller med limede sløjfer, dvs. en løs fer, der bruges, hvor pladerne er notede på alle sider. Understøt alle frie kanter langs vægge.

Lim pladerne på bjælker eller strøer, og fastgør dem med selvskærende skruer. Brug en fugtbestandig lim af klasse D3 iht. DS/EN 204 og DS/EN 205 (Dansk Standard, 2001; 2003). Skruerne skal have delgevind, dvs. at den del af skruen, der går gennem den fastholdte plade, skal være gevindfri. Skruerne skal forsænkes 1-2 mm.

Ved vinylgulvbelægning vil der altid være en risiko for at skruer, pladesamlinger og lign. vil aftegne sig i belægningen. Du bør ikke spartle skruehuller, men kan evt. fylde dem med lim.

konstruktioner-11.png
Fri afstand ved vægge.

Opbygning af fald

Hvis du bruger lette undergulve, bør du opbygge fald i undergulvet. Det kan laves på forskellig måde – afpas valget efter forholdene. Man bruger som regel en af disse opbygninger:

  1. Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader – opdelt i trekantede stykker.
  2. Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, der presses mod kileskårne lægter.
  3. Opspartling af fald.

Metode 1. Fald med krydsfiner- eller spånplader opdelt i trekanter

Nyt bjælkelag med bjælkeafstand ca. 0,4 m. Gulvet er opdelt i 5 trekantede plane flader, hver med fald mod afløb.

Strøer med retning mod afløb er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde. Kantstrøen ved gulvafløb er delt ud for afløbet. Hver halvdel af strøen er kileskåret og med smigskåret overside. Afstanden mellem strøer er højst 0,6 m.

For strøer, der ikke er understøttet nok af bjælkerne, er der lavet underlag af trempler anbragt mellem bjælkerne. Kantstrøer kan lægges forskudt og dermed indgå som fodrem i skillevægge. Strøerne er fastgjort på bjælker med lim og skruer.

Undergulv er af 22 mm gulvspånplader til vinylbelægning. Spånpladerne er limet i fer og not i alle ikke-understøttede samlinger, og de er limet og skruet på strøerne.

let-undergulv-1.png

Metode 2: Fald med krydsfiner- eller spånplader, der presses mod lægter

Ældre bjælkelag med bjælkeafstand på ca. 1 m, hvorpå der er lagt 25 mm konstruktionskrydsfiner (eller evt. tyndere krydsfiner, hvis der lægges understøtninger/veksler i bjælkelaget). Undergulvet (ikke vist) er lavet af 14,5 mm konstruktionskrydsfiner eller 16 mm gulvspånplader, der danner en flade som en flad kegle.

Undergulvet ligger på et underlag af kileskårne lægter med retning mod afløb og med en afstand af højst 0,35 m for krydsfiner og 0,30 m for spånplader.

Langs alle kanter ligger der kantlægter. Kantlægten bag gulvafløb er både kileskåret og med smigskåret overside. Pladerne er limet i fer og not i alle ikke-understøttede samlinger. Pladerne tvinges ned og limes og skrues fast på lægterne.

let-undergulv-2.png

Metode 3: Opspartling af fald

I rum mindre end 2 m2 eller i afgrænsede områder, fx brusenicher, kan du i nødstilfælde lave fald ved at spartle vandrette undergulve med en egnet fiberspartelmasse, evt. med tilhørende primer, der under hærdning opnår fast forbindelse med gulvene. Spartelmassen skal være mindst 3 mm tyk, og derfor må du hæve gulvafløbet lidt over den nuværende gulvflade.

I figuren er der ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m. Mellem bjælkerne er lagt 19 mm konstruktionskrydsfiner, som er limet og skruet til et underlag af 50 x 100 mm trempler.

Uden for brusenichen ligger 22 mm spånplader som undergulv for vinylbelægning. Spånpladerne er ført frem til brusenichen og afsluttet med en smigskåret liste. I forsænkningen er fald mod gulvafløbet lavet ved at spartle med fiberspartelmasse.

konstruktioner-13.jpg

 

Gulvvarme og lette undergulve

Der findes MK-godkendte gulvvarmesystemer til lette undergulve, som du kan bruge i vådrum med vinyl. Følg leverandørernes vejledning nøje.

Særlig vigtigt at huske:

  • Fald skal opbygges i bjælkelaget/strøkonstruktionen
  • Spartling kan kun udføres i begrænset omfang – se afsnittet Opbygning af fald.

konstruktioner-14.jpg
Gulvvarmesystem til lette undergulve, der kan bruges i vådrum.