12.01.23 Murersektionen Nyheder

VÆRDIBYG - Reminder: Temamøde for entreprenører og håndværkere

Find de ”lavthængende” bæredygtighedstiltag på byggepladsen Hvordan kan de udførende gøre byggeprojekter mere bæredygtige med nemme og billige tiltag på byggepladsen? Det ser vi på til dette temamøde, hvor du får inspiration til dit eget arbejde og mulighed for at give dine erfaringer videre.

Fire cases - de lavthængende frugter
Vi præsenterer fire cases med metoder og værktøjer, som viser, hvordan man selv kan gøre en forskel.

  • ”Tilbudsgivning med de ’billige point’”
    v. Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen a/s
     
  • ”Indretning af byggepladser der understøtter den gode affaldshåndtering”
    v. Poul-Erik Olsen fra CG Jensen
     
  • ”Reducering af materialespild ved genbrug på tværs af byggepladser”
    v. Nick Faurskov fra GK Danmark
     
  • ”Reducering af el-forbrug på byggepladser ved synliggørelse”
    v. Joachim Skovbogaard fra Enemærke & Petersen


Bidrag med dine input til den kommende vejledning
Desuden inviterer vi entreprenører og håndværkere til at fortælle om jeres egne erfaringer med at gøre byggeprojekter mere bæredygtige. Her kan I bidrage til den kommende udgivelse om bæredygtighedstiltag, som Værdibyg udarbejder på baggrund af de indlæg, spørgsmål, drøftelser og erfaringsudvekslinger, der er under mødet.

Deltagelse i temamødet
Temamødet afholdes den 26. januar 2023 kl. 9.00 - 12.00 hos Grundejernes Investeringsfond (Ny Kongensgade 15, 1472 København K).

Deltagelse er gratis og åbent for alle, men tilmelding er nødvendig. Det er muligt både at deltage fysisk og online.

Tilmelding her

 

Relateret indhold