Kommunerne øger samarbejdet med private leverandører for tredje år i træk

Kommunernes samarbejde med private leverandører, målt ved Privat Leverandør Indikator (PLI), steg med 0,3 procentpoint fra 2022 til 2023 og svarer til, at erhvervslivet fik yderligere offentlige opgaver for 897 mio. kr. Det er tredje år i træk, at det offentlig-private samarbejde i kommunerne øges.

Samlet set lå kommunernes PLI på 27,7 pct i 2023. Det vægtede gennemsnit dækker dog over væsentlige forskelle kommunerne imellem, hvilket vidner om et uforløst potentiale for offentlig-privat samarbejde. I bunden løser kommuner som Tårnby og Kerteminde mindre end 25 pct. af deres opgaver via samarbejde med private virksomheder, mens kommuner som Holbæk og Brønderslev ligger over 30 pct. Helt i top ligger Gribskov Kommune med en PLI på 47,8 pct.

Inden for alle seks af de kommunale opgaveområder (hovedkonti) findes kommuner (her top 10), der har opnået en væsentligt højere PLI end landsgennemsnittet. For trafik og infrastruktur formår de ti bedste kommuner eksempelvis at løse 90 pct. af opgaverne i samspil med private leverandører, hvorimod landsgennemsnittet ligger på ca. 60 pct.

Hvis alle kommuner løftede brugen af private leverandører svarende til niveauet for de ti bedste inden for hver hovedkonto, ville yderligere opgaver for 38,2 mia. kr. kunne løses via offentlig-privat samarbejde.

Det ville samtidig indebære, at kommunernes samlede inddragelse af private leverandører (PLI) løftes fra 27,7 til 41,5 pct.

Metode 

Kommunernes samarbejde med private virksomheder bliver i denne analyse målt ved Privat Leverandør Indikatoren (PLI). PLI måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som varetages af private virksomheder.

Det er altså kommunernes køb af tjenesteydelser hos private leve-randører i forhold til de samlede kommunale bruttodriftsudgifter til opgaver, der må varetages af private leverandører. PLI viser dermed udliciteringsgraden (uden kommunernes egne vundne bud).

Indikatoren er fastsat af Sundheds- og Indenrigsministeriet og beregnes på baggrund af de kommunale regnskaber fra Danmarks Statistik.

PLI udregnes således som andelen af de kommunale bruttodrifts-udgifter til opgaver, der må varetages af de private, som faktisk varetages af private leverandører:

Til at beregne kommunernes køb af opgaver hos private leverandører benyttes følgende: Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6. Art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 og grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001). Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

Til at beregne de samlede kommunale bruttodriftsudgifter benyttes følgende definition fra Sundheds- og Indenrigsministeriet:

Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2-6. Art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38. Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

De undtagne funktioner (og grupperinger) er: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0), 6.48.61 og 5.28.22, dr. 1, grp. 007, og 6.45.51, dr. 1, grp. 003.

Positivlistens funktioner omfatter følgende funktioner: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63, 3.35.64, 3.38.74, 4.62.82, 4.62.88-4.62.90, 5.25.19, 5.38.58, 5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001).