Notat: Hvad betyder kommunernes økonomiaftale for offentlig-privat samarbejde?

• Forenkling af lov om Klagenævnet for Udbud. Det foreslås at igangsætte et arbejde for at tilpasse lov om Klagenævnet for Udbud, så særligt kommuner og regioner vil skulle anvende færre ressourcer på behandling af klager. 

• Forenkling eller afskaffelse af tilbudsloven. Det foreslås at ophæve tilbudsloven mhp. at ensrette og forenkle regler for offentlige indkøb samt øge konkurrencen om offentlige opgaver.  

• Forenklet og brugervenligt bygningsreglement. Det foreslås at foretage en gennemgribende revision af bygningsreglementet ifm. fastsættelse af nyt CO2e-krav for bygninger fra 2025. Revisionen har til formål at sikre, at det er muligt stadig at gennemføre byggeri, der efterlever byggelovgivningens hensyn til grønt byggeri, sikkerhed og sundhed samtidig med stramning af CO2e-kravene. 

• E-handel. På en række fælles indkøbsaftaler Regeringen og KL er enige om, at der fra 1. januar 2025 indføres krav om e-handel på udvalgte områder inden for indkøb i den offentlige sektor, men hvor 2025 er et indfasningsår mhp. at sikre implementering af den nødvendige it-understøttelse. Områder bliver offentliggjort på Økonomistyrelsens hjemmeside den 1. oktober 2024 efter en høring. De tekniske krav vil i videst muligt omfang være kompatible med eksisterende systemer. Der vil pågå nærmere dialogerne er enige om, at gevinsterne ved øget e-handel forbliver decentralt, mod at implementeringsomkostningerne afholdes inden for eksisterende ramme.

• Flere fælles forpligtende indkøbsaftaler. Den offentlige sektor købte i 2021 ind for samlet set 415 mia. kr. (inkl. moms), og der vurderes at være et stort potentiale for at effektivisere det offentlige indkøb ved at arbejde tættere sammen om bedre indkøb. Regeringen og KL er derfor enige om at fortsætte arbejdet, der skal styrke indkøbssamarbejdet inden for og på tværs af den offentlige sektor, herunder bl.a. frem mod ØA26 at afdække potentialerne for etablering af yderligere fællesoffentlige aftaler.

• Sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet. Parterne er i forlængelse heraf enige om at fortsætte arbejdet mod en ny styrings- og finansieringsmodel for sundheds-it-infrastrukturen, som videreføres til ØA26, hvor igangværende udbud af infrastrukturen forventes gennemført.

• Regeringen og KL enige om at nedsætte en digital taskforce for kunstig intelligens. Taskforcen skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder. Taskforcens arbejde tilrettelægges desuden med inddragelse af bl.a. den private sektor. 

• Med aftalen styrkes borgernes frie valg mellem leverandører på ældreområdet, ligesom aftalen rummer en række elementer, som skal sikre gennemsigtighed og ligestilling mellem offentlige og private leverandører. Regeringen og KL er enige om, at initiativerne skal gennemføres inden for aftalens overordnede ambition om at reducere unødvendigt bureaukrati i ældreplejen. Initiativer vedr. gennemsigtighed og ligestilling mellem offentlige og private leverandører gennemføres indenfor aftalens rammer på en måde så administrative meropgaver minimeres, og kommunerne kompenseres således for eventuelle merudgifter i medfør af DUT.

• Regeringen og KL er enige om at igangsætte en række initiativer, der skal understøtte frisættelsen af velfærdsområderne, og som der løbende vil gøres status på i regi af det politiske partnerskab. Regeringen og KL er desuden enige om at fortsætte dialogen om prioriteringer i den offentlige velfærd, herunder hvordan vi som samfund anvender de ressourcer, der er til rådighed og balancerer forholdet mellem medborgerskab, civilsamfundet og andre aktørers ansvar og mulige bidrag, samt det offentliges ansvar.

• Det er besluttet, at krav om at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan i den enkelte daginstitution/enhed og for hele dagplejen fjernes. Dagtilbuddene vil fortsat skulle arbejde med børns trivsel og læring mv. med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, herunder det pædagogiske grundlag, som det er fastsat i dagtilbudsloven.

Derudover er der naturligvis en række forhold, som får direkte eller indirekte indvirkning på samarbejde med kommunerne. Eksempelvis arbejder med en række tilsyn og rapportering på daginstitutions-, ældre-, og socialområdet. 

Aftalen åbner en række spørgsmål til den konkrete udmøntning og implementering. DI er i dialog med parterne om dette. Aftalen kan læses i sin fulde længde her.