På gæstelisten til Baltic Energy Summit står ledere, ministre, embedsmænd og virksomheder fra Finland, Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Desuden deltager formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og energikommissæren Kadri Simson. Helt centrale beslutningstagere er samlet, og med det er forventningerne til de beslutninger, der skal træffes, høje. For der er brug for at øge investeringerne i havvind og få sat flere i havet – hurtigere.

- Potentialet i Østersøen er stort, og derfor er det vigtigt, at statsministeren tager dette gode initiativ og samler EU-ledere og virksomheder i regionen for at sætte nye projekter i søen. Det er stærkt, at Danmark bliver omdrejningspunktet for den grønne udvikling i Nordeuropa. Sammen kan vi skabe et af de største vindeventyr i Europa. Men der er brug for investeringer og øget tempo, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

- Krigen i Ukraine har udløst en energikrise, som Danmark og resten af Europa prøver at finde løsninger på. Det er helt afgørende, at de løsninger bliver grønne. Vi skal blandt andet have mere vedvarende energi, og derfor er det meget positivt, at der nu bliver sat fokus på havvind, som også på lang sigt kan sikre forsyningssikkerheden. Visioner og ambitioner er vigtige, men fokus skal i ligeså høj grad være på konkrete bud på, hvordan de realiseres. De skal finde ud af, hvordan vi skaber de bedste rammer, sikrer tilstrækkelige ressourcer, herunder medarbejdere, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen vurderer, at Østersøen kan forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm, hvis EU-landene sætter spaden i jorden og får hejst havvindmøller. Men hvis det skal ske, skal der sættes betydeligt skub i processen. DI mener, at leveringstiden skal halveres.

- I dag tager det omkring ni år at få en havvindmølle i jorden. Det er vi helt overbeviste om kan gøres på den halve tid. Det kræver, at man fjerner regulære benspænd og skære i den bureaukratiske proces. Der er behov for, at EU-lederne tager ansvar, og øger hastigheden både på udbygning og investeringer i havvind. Ellers bliver der endnu længere til klimamålstregen i 2030, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tyskland og Danmark er nogle af de lande i regionen, der er længst fremme med udbygningen af havvind. Og landene har også allerede gode samarbejder på vestkysten. Men blandt forsamlingen er også de baltiske lande og Polen, der skal have et ekstra skub for at komme i det rigtige klimagear.

- Der er brug for internationalt samarbejde for at indfri Parisaftalen og EU’s klimamål inden vi skriver 2030 i kalenderen. Det haster med at få implementeret grønne løsninger, og det dur ikke, hvis der er lande, som ikke bidrager. Derfor er det meget vigtigt, at Polen og de baltiske lande deltager, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst griber udfordringerne an. Alle kan mærke energikrisen kradser, og det fokus skal vi bruge til at skabe nye alliancer, siger Lars Sandahl Sørensen.

På topmødet i Esbjerg, der fandt sted i juni 2022, blev den såkaldte Nordsø-aftale præsenteret. Her blev der nedfældet et mål om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050, hvilket svarer til knap en tidobling af den nuværende kapacitet. Det er nok til at forsyne 230 millioner husstande med grøn strøm. I kølvandet på aftalen mellem verdens ledere, etablerede DI Nordsøalliancen, der består af virksomheder, organisationer og myndigheder, der sammen sætter strøm til den grønne udvikling og sikrer Danmarks globale førerposition.

- På sigt tror vi, at Østersøen kan matche niveauet i Nordsøen. Men det kræver noget mere knofedt, og ikke mindst politisk vilje. Danske virksomheder har de nødvendige kompetencer og løsninger, og i DI gør vi alt hvad vi kan for at få dem i spil. Derfor etablerede vi også Nordsøalliancen, der også kommer til at dække Østersøen og Kattegat, siger Lars Sandahl Sørensen.