DI: Nu stiger råderummet med yderligere 5-6 mia. kr.
Færre børn og mere international arbejdskraft øger råderummet, mens flere ældre begrænser det lidt, så samlet set stiger det frie råderum til over 20 mia. kr. frem mod 2030, viser beregninger fra Dansk Industri
Der vil blive født færre børn i de kommende år, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at finansminister Nicolai Wammen for anden gang på bare halvanden uge kan opjustere det frie økonomiske råderum. Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at den lavere fødselsrate vil betyde besparelser.
- Den lavere fertilitet betyder, at der i 2030 vil være ca. 34.000 færre børn i alderen 0-5 år, end man tidligere har forudsat. Færre børn mindsker behovet for fx institutionspladser, og derfor vil en lavere fertilitet på den korte bane reducere de offentlige udgifter, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
Isoleret set vurderer DI, at den lavere fertilitet vil reducere de udgifter som følger befolkningsudviklingen med omkring 3-4 mia. kr. i 2030. Samtidig viser befolkningsfremskrivningen, at der kommer lidt flere ældre, som vil trække beløbet lidt ned, mens mere international arbejdskraft vil trække i den modsatte retning. Samlet set betyder det, at råderummet i 2030 (netto) opjusteres med yderligere 5-6 mia. kr., viser DI’s beregninger.
- De godt fem mia. kr. kommer oven i opskrivningen fra forrige uge, hvor råderummet blev opskrevet med godt 11 mia. kr. Med den allerede afsatte reserve på 6 mia. kr. fra regeringens 2030-plan er der samlet set over 20 mia. kr. på kistebunden, fortæller Morten Granzau.
Den nye opskrivning får dog ikke DI-vicedirektøren til at bifalde, at regeringen allerede er begyndt at bruge af råderummet til offentligt forbrug med op mod 3 mia. kr. (udover det demografiske træk) til dyre økonomiaftaler med kommuner og regioner.
- Det er ret vildt, at regeringen fortsætter stilen med at putte penge i den offentlige sektor og flere offentligt ansatte, hvor regeringen også hidtil har prioriteret otte af hver brugte ti kroner på det offentlige, siger Morten Granzau.
- Med de nye opskrivninger, er det oplagt, at medarbejderne og virksomhederne skal have nogle af deres penge tilbage, og der skal investeres i et stærkere, klogere og grønnere samfund til fremtiden. I første omgang bør der afsættes mindst 10 mia. kr. til disse formål.
