Otte gange flere end ventet går fra job til seniorpension
Ny analyse viser, at ældre strømmer ud af arbejdsmarkedet, og Dansk Industri kritiserer i skarpe vendinger politikerne for ikke at reformere de i alt fire tilbagetrækningsordninger
Da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020 fik Folketingets ja til loven om seniorpension, forventede man, at ordningen ville trække 800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet, når ordningen var fuldt indfaset i 2025. Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at seniorpensionsordningen trækker 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet i 2025, hvilket altså er mere end otte gange flere end skønnet fra lovforslaget. Det skyldes primært, at de personer, som går på seniorpension i stadigt højere grad er i beskæftigelse forud for tilbagetrækning.
- Det er en ret vild udvikling, og det sætter både det private og offentlige arbejdsmarked under pres, for vi mangler i forvejen hænder, og den voldsomme tilgang til seniorpension gør det endnu værre. Forventningen var, at dem, der ville gå på seniorpension ville arbejde meget få timer, men flere af dem har faktisk et noget højere timetal, og dermed koster ordningen langt flere medarbejdere, end det var meningen, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.
I lovforslaget var det forventet, at i 2025 ville otte ud af ti komme på seniorpension fra en anden ydelse, men nu nærmer det tal sig i stedet kun halvdelen, og den anden halvdel arbejder flere timer end ventet.
- Det kunne man måske acceptere, hvis der var politisk vilje til at tage livtag med de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der er stadig fire forskellige ordninger. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse at gøre noget ved ordningerne, men selvom de overlapper hinanden, har regeringen nu fredet alle ordningerne og droppet det nødvendige livtag, siger Morten Høyer.
Regeringen skrev ved sin tiltrædelse i regeringsgrundlaget, at ”der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan”. Men ved præsentationen af regeringens 2030-plan i november fredede regeringen pludselig alle fire ordninger, som udover seniorpension tæller efterløn, førtidspension og tidlig pension (Arne-pension).
Inden da fandt der et uskønt forløb sted, hvor KLAR-partierne (K, LA og RV), der alle var gået til valg på at hæve arbejdsudbuddet markant, pludselig ikke ville forhandle om seniorpensionen, og til sammen fører det ifølge Morten Høyer til en alt for fastlåst situation, hvor partierne ikke får gjort noget for at få flere til at arbejde længere.
- Grøn omstilling og bedre velfærd kræver alt sammen arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke i stedet sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Danmark har brug for arbejdskraft, og virksomhederne har brug for dygtige og erfarne medarbejdere, som stadig kan bidrage, siger Morten Høyer.
- Når man freder disse ordninger skylder alle ansvarlige partier at finde nye metoder til at få flere hænder. Det kan være, vi kan gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men mindst lige så vigtigt er det at gøre det lettere at få internationale medarbejdere til både den private og offentlige sektor. Udviklingen i antallet på seniorpension kalder på akut handling.
