Flere nye vækstvirksomheder

En ny iværksætterpolitik for Danmark

Se DI´s udspil

En ny iværksætterpolitik for Danmark

DI’s ambition er at skabe flere nye jobs og virksomheder, og især at flere af de nye virksomheder bliver til højvækstvirksomheder. Et dynamisk iværksætteri er lig med øget vækst og velstand i Danmark.

Ovenpå coronakrisen skal vi tilbage på vækstsporet og skabe flere nye arbejdspladser. En helt central vej er at styrke iværksætteriet og skabe flere nye vindervirksomheder.

Danmark er ikke et dårligt land at starte op i, men vi får i dag ikke nok arbejdspladser og vækst ud af den højtuddannede arbejdskraft, innovation, forskning og kapital, som er til stede. Sammenlignet med for eksempel Sverige er vi i Danmark ikke gode nok til at skabe nye højvækstvirksomheder.

Iværksættere er forskellige. Den studerende, der ved siden af sine studier arbejder med en idé. Forskeren, som vil omsætte sin forskning til forretning. Lønmodtageren, der efter mange år på arbejdsmarkedet vil skabe sit eget. Én ting har de til fælles: De tænker nyt, udvikler nye produkter og services og skaber mange nye job.

Mange iværksættere fødes som grønne forretningsmodeller, andre arbejder bæredygtighed ind i virksomheden. Det er helt afgørende, for klimakrisen kræver, at vi handler nu. For at nå hele vejen til vores fælles målsætning om 70 procent reduktion af CO2 i 2030 har vi brug for nye grønne teknologier. Danmark er derfor dybt afhængig af iværksætternes nye ideer og evne til at udvikle nye teknologier og løsninger.

DI vil med en ny iværksætterpolitik for Danmark bane vejen for, at flere iværksættere vinder, så den gode idé til en ny løsning hurtigt kan blive til virkelighed og markedsføres. Det vil altid være risikabelt at starte virksomhed, men vi skal sørge for, at unødvendige bump på vejen ikke blokerer for iværksætterens succes. Og det er særligt i de første år, at mange iværksættere ikke klarer skærene. Derfor er en af hjørnestenene i DI’s iværksætterpolitik at give iværksætterne en nemmere opstart og et bedre fundament for hurtig vækst.

Analyser om iværksætteri

Se flere analyser

Seneste nyheder