GettyImages

10.03.22 Miljø, energi og klima Nyheder

Plastikforurening skal være slut fra 2024!

Danmark har længe skubbet på, at plastikforurening i naturen skal være fortid. Derfor er det historisk, at FN har vedtaget, at der skal udarbejdes en bindende global aftale mod plastikforurening.

Det er svært at overse, hvor meget plastikaffald, der flyder i naturen, på strande, i floder og havet. Det er både enormt forurenende og meget skadeligt for dyr og mennesker. Små stykker affald ender i maverne på både fugle og havpattedyr. Samtidig optages store mængder mikroplast i de fisk, vi spiser til aftensmad. Det anslås, at dobbelt så meget plastikaffald vil være akkumuleret globalt set i 2030. Dette er meget foruroligende.

På baggrund af dette var plastikforurening hovedtemaet under FN-forhandlingerne i Nairobi i forbindelse med topmødet på FN’s Miljøforsamling. På topmødet vedtog miljøminister, Lea Wermelin sammen med de andre miljøministre fra FN medlemslande en resolution, der forpligter FN til at stoppe al udledning af plastaffald og mikroplast. Det er dog ikke kun FN medlemslandene, som bliver påvirket af dette. Målet er, at det bliver en bindende aftale, som forpligter alle lande i verden til at stoppe plastikforureningen. Der skal skabes enighed på tværs af alle verdens lande, og FN forventer, at den bindende aftale allerede kommer til at gælde fra 2024. Det er en glædelig nyhed!

Yderligere information

Læs hele nyheden på Miljøministeriets hjemmeside her.

Historisk beslutning i FN

Relateret indhold