Nyt forslag skal bekæmpe greenwashing
EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til et nyt direktiv om grønne anprisninger. Målet med direktivet er at bekæmpe greenwashing, dvs. styrke troværdigheden i grøn markedsføring, så forbrugerne kan træffe mere oplyste valg, og virksomhederne kan konkurrere på mere lige vilkår.
Krav om dokumentation af grønne anprisninger
Forslaget til det nye direktiv om grønne anprisninger (green claims) omfatter virksomheders frivillige anprisninger i B2C-sammenhæng, dvs. til forbrugerne. Emnemæssigt skal anprisningen handle om miljø- og klimamæssige effekter, og det nye forslag skal alene dække, hvor der ikke allerede er lovgivning.
Fra Kommissionens side lægges op til, at grønne anprisninger skal dokumenteres videnskabeligt – og tredjepartcertificeres. Et studie, Kommissionen har fået foretaget i 2020, viste, at over halvdelen af grønne anprisninger var vage, vildledende og uden begrundelse, og 40 pct. var helt uden nogen form for dokumentation. Det vil Kommissionen gerne rette op på.
Selvom der i forslaget henvises til internationale standarder, er der ikke krav om at anvende én specifik metode til at dokumentere – heller ikke den metode, som Kommissionen selv har udviklet og promoveret, Product Environmental Footprint (PEF).
Færre og bedre miljømærker?
Det er EU-Kommissionens ikke-så-hemmelige intention, at der skal være færre miljømærker i Europa. Den har identificeret 230 forskellige mærker, og flere kommer til. Det vurderes at forvirre forbrugerne, mere end det hjælper. Nu stilles en række krav, der skal gøre miljømærker på markedet mere robuste og troværdige, og samtidig begrænses mulighederne for at etablere nationale mærkningsordninger.
DI: Ny lovgivning skal være en forbedring!
DI gør i sit høringssvar til den danske regering opmærksom på, at området allerede er dækket af markedsføringsloven, og at i Danmark har Forbrugerombudsmanden lavet en kvikguide til grønne anprisninger. Den tilgang, som forbrugerombudsmanden i Danmark har, opfordrer DI regeringen til at tage med videre i EU-forhandlingerne om forslaget. DI påpeger derudover en række uklarheder i forslaget ikke mindst i forhold til definitioner og brugen af livscyklusanalyser.
Virksomheder holder sig tilbage – og det er ærgerligt
Tilbagemeldingen til DI fra medlemsvirksomheder er, at mange afholder sig fra at kommunikere om miljøforhold – grundet risikoen for offentlighedens reaktion. Nogle oplever, at hvis man fortæller, at man aktivt gør en indsats, så er reaktionen ”hvorfor gør I ikke mere?”. DI finder denne tilbageholdenhed – også kaldet ”greenhushing” - problematisk, fordi der er stor værdi i, at virksomheder kan inspirere hinanden på det grønne område.
