Foto: Dansk Industri

17.06.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Tre råd til at undgå fodfejl ved e-eksport til USA

Til e-eksportdagen 2024 gav Kay Xander Mellish, Direktør for KXMGroup og forfatter, eksempler på nogle af de kulturelle fodfejl, som danskere begår, når de sælger i USA. Hun gav os  også tre gode råd til, hvordan vi undgår dem. Se eller gense Kay's oplæg her.

USA er et af de mest attraktive markeder for danske e-eksportører, men mange danske virksomheder ender med at gå fejl i kulturen.

Der er tre ting, som vi skal være opmærksomme på, for ikke at begå kulturelle fodfejl.

Ikke ét land, men 50 markeder

En klassisk fejl er, at se USA som ét land. Istedet skal USA tilgås, som 50 forskellige markeder, da hver stat har varierende skatteregler, lovgivning og købsvaner. Hvad der er lovligt i Washington D.C., er måske ulovligt i Washington State. Hvad der sælger i North Carolina, er måske ikke populært i North Dakota. Som et eksempel er der stor forskel på, hvilken en øl variant der er mest populær i de forskellige stater. Dit produkt kan være en succes på østkysten, men uden succes i nordstaterne.

Amerikanerne begår selv fejl. Det hippe New Yorker marketingbureau, kan nemt fejllæse det konservative midtvest. Mange husker hvor galt det gik for Budweiser-brandet for nylig.

Gammel teknologi

Amerikanerne er førende i verden, når det gælder brug af ny shopping teknologi, men alligevel skal du i visse stater, forberede dig på at møde gammel teknologi. Fx. bruger amerikanerne stadig checks i 5% af tilfældende. Det gælder særligt, når det offentlige er involveret. I det fysiske miljø er kontanter, populært på grund af drikkepenge-kulturen.

Få flere råd til e-eksport her: E-eksport │ Regler, vejledninger og gode råd e-eksport salg

Dansk underdrivelse

Med dansk underdrivelse og beskedenhed kommer du ikke langt i det mægtige USA, hvor man trives bedst med overdrivelse.

Et godt eksempel på det er Carlsbergs ikoniske slogan "probably the best beer in the world" - som er en succes i Europa, men ikke er blevet forstået i USA.

Hvis du undervurderer dit produkt i USA, vil amerikanerne tage dig på ordet og tro, at det ikke er et godt produkt. 

Kays tre gode råd

  1. Dit produkt- og markedsfit skal tænkes ind på statsniveau. En stat adgangen 

  2. Forbered dig også på "gammel teknologi"

  3. Hype dit produkt ellers tror amerikanerne, at det er dårligt

Få det hele med 

Kay Xander Mellish er en amerikaner, der bor i Danmark. Hun har arbejdet med dansk og amerikansk kultur i mange år, og har bl.a. skrevet bogen ”Working with Danes: Tips for Americans” / ”Working with Americans: Tips for Danes”. I videoen nedenfor - kan du se Kays 20 minutters oplæg fra e-eksportdagen. Hun giver gode historier og eksempler på kulturforskelle, som du skal være opmærksom på, når du vil opnå succes på det amerikanske marked.

Vil du inviteres med næste gang vi afholder et e-eksport event? Læs mere her: Tilmeld dig DI e-commerces nyhedsbrev.

Relateret indhold