26.09.22 Vi rådgiver dig Nyheder

DI ekspert: Fremtiden for eCommerce er nu

USA er verdens største økonomi og verdens andet største e-commerce marked – kun overgået af Kina. Det gør USA til et særdeles interessant marked både for en dansk producent, der gerne vil afsætte varer til de amerikanske forbrugere, og for en dansk detaillist der gerne vil være på forkant med inspiration fra USA.

I 2021 overhalede USA Tyskland som Danmarks største eksportmarked. I alt eksporterede Danmark i 2021 varer for 193,7 mia. kroner til USA, hvilket er næsten 10 procent mere end til TysklandNok er vi flere og bor tættere i Europa, men i USA skal en e-eksportør kun sætte sig ind i et lands regler og love, hvilket letter den administrative byrde en del.

Det amerikanske marked er lukrativt for en dansk virksomhed, både fordi der er efterspørgsel på danske produkter, men også fordi det er en verdensdel, der kulturelt og værdimæssigt er nemmere for en dansk virksomhed at agere i end andre store markeder. Dog skal danske virksomheder være forberedt på, at den amerikanske handelsplads er rykket online, og det gælder på tværs af industri og kundegrupper. Det amerikanske marked hører til de ti hurtigst voksende e-commerce markeder på trods af, at det allerede er det andet største.

If you can make it here, you can make it anywhere

E-commerce, er salg der muliggøres af teknologi, både i form af online salgskanaler, smarte features, intelligente og automatiserede løsninger. Teknologien kommer fra en tech industri i vild udvikling, der i lind strøm sender nye løsninger på gaden både indenfor salg, marketing og logistik, der er kernen i e-commerce. Derfor er denne udvikling vigtig at holde sig opdateret på, og det amerikanske marked er på forkant, og de amerikanske forbrugere er hurtige til at adoptere ny shopping-tech.

Når vi skal inspireres, så vender vi blikket mod vest. Vi har gennem mange år lært, at trends og udvikling rammer det amerikanske marked først, hvilket giver os fordele ved at have tid til forberedelse i Europa.

Pandemien accelererede mange digitale strømninger, der allerede var på vej. Nye digitale forretningsmodeller, som direct-to-consumer, nye salgskanaler som sociale medier, e-commerce og ny teknologi, der kan forløse vækst, blev til kritisk infrastruktur for mange virksomheder og banede vejen for nye muligheder.

Fremtidens salg foregår lige nu

Det amerikanske marked er foran det europæiske, når det gælder e-commerce, og derfor er der noget for en dansk virksomhed at lære i USA. Samtidig kan det udfordre os, hvis vi ikke adopterer den lokale handelspræmis.

E-commerce er særdeles skalerbart, og mestrer man disciplinen, er e-commerce også en nem måde, at nå nye kunder og nye markeder på. I USA handler knap 58 procent af befolkningen online hver uge. Deres foretrukne handelspladser er markedspladserne, hvor Amazon sidder på en uhyggelig stor markedsandel på 40 procent ifølge DI Handels markedspladsanalyse, og for nylig kom det frem, at 63 procent af alle produktsøgninger i Q3 2022 startede på Amazon.
Det giver muligheder for nogen virksomheder, fx de mange producenter der er gået ”direct-to-consumer”, at starte vækstrejsen på Amazon. Mens det dog presser andre virksomheder til at tænke i nye måder at differentiere sig på i forhold til Amazon, der er blevet til amerikanernes foretrukne handelsplads. Her har giganten Walmart, der er den største amerikanske detailkæde i offline salg, taget kampen op online. De pimper deres webshop med ny teknologi og  ruller jævntligt nye features ud, der er baseret på AR teknologi, der fx giver forbrugerne mulighed for at prøve tøjet virtuelt eller at se sofaen indsat i hjemmets rammer . Kan man ikke vinde på at være størst, må man vinde på at være smartest.

Tilmeld dig: e-eksportdagen 2022.

Innovationsgraden i den amerikanske detailindustri er stor, og det er ikke længere et marked, hvor salg tænkes i isolerede salgssøljer online eller offline. Det er et marked, hvor teknologien binder det hele sammen, for nok er amerikanerne glade for at handle online, men de er også glade for deres butikker.

Gør det til din fordel

Dansk Industri har i mange år hjulpet danske virksomheder i USA, og nu inviterer DI’s kontor i New York samarbejde med Udenrigsministeriets Trade Council dig med på studietur og eCom Masterclass.

Turen går til USA’s e-commerce epicenter New York City, hvor fashion, beauty og lifestyle møder start-up tech, big tech og corporate America. Vi skal besøge førende spillere inden for e-commerce platforme og få indsigt i, hvad der venter forude indenfor salg, markedsføring og logistik i e-commerce verdenen.
Denne masterclass har til formål at uddanne, inspirere og forberede danske virksomheder på internationalisering både på det amerikanske marked, men også Europa der ligger sig i halen på de amerikanske handelsdynamikker.

Tilmeld dig her: Inspirationstur til New York City - DI (danskindustri.dk)

Har du en chef, der skal overbevises om, at det er en god investering at sende dig til New York, så kommer der her, fem grunde til hvorfor at du skal afsted.

Fem grunde til at du skal på inspirationstur til USA

  1. USA hører til de ti hurtigst voksende markeder på online detail-salg. Det gør det nemmere at komme ind på det amerikanske marked, men svære for den der ikke mestrer e-commerce. Derfor skal du med for at lære af de bedste.

  2. De amerikanske forbrugere er frontløbere i adoptionen af nye shopping-teknologier. Få et kig i krystalkuglen, og se hvad sker nu i NYC og forstå, hvad fremtiden bringer i Europa.

  3. USA er verdens største økonomi. Forstå handelsdynamikken bedre ved at opleve på egen hånd hvad der sker lige nu i den mest folkerige, moderne og pulserende amerikanske by.

  4. USA er Danmarks største eksportmarked. Derfor er det et vigtigt marked for en dansk virksomhed, med internationale ambitioner, at kende markedet godt.

  5. Mød på denne tur lokale partnere og få et netværk, der kan hjælpe dig med vækst og udvikling på det amerikanske marked.

Hvad er der ellers at sige – ”start spreding the news, we are leaving for the big A”…

Læs mere og tilmeld dig her: eCom Masterclass

 

Faktaboks

I USA bor der 335,2 millioner mennesker, og der var i 2021 en befolkningstilvækst på 0,38 procent. USA består af 50 stater fordelt på 9.834 millioner km². Kilde: Macrotrends

USA rangerer sig som nr. 6 på listen over lande i verden, der er lettest at gøre forretning med. Danmark ligger nr. 4.
Kilde: Trading Economics

USA er verdens største økonomiimagef309f.png
Kilde: The World Bank

E-commerce USA:
Det amerikanske e-commerce markedet er estimeret til at nå US$ 986.10 mia. i 2022 målt på omsætning.

Vækstraten (CAGR 2022-2025) er 14.90%,
baseret på en forventning af
US$1,496.00 mia. i 2025.

Der forventes at være 284.6mio. online brugere i 2025. Brugerpenetrationen er forventet 80,1% i 2022. og 83.6% i 2025.

Den gennemsnitlige omsætning (ARPU) er forventet til at være US$3.68k.
Kilde: Statista

DI USA

Dansk Industri har siden 2007 været fysisk tilstedeværende i USA, og har i dag kontorer i New York og Washington D.C. Vores mission er at bidrage til at DI's medlemmer opnår succes i USA ved at assistere disse med etablering, strategisk forretningsudvikling og politisk interessevaretagelse.

Ved at være fysisk tilstedeværende i USA er Dansk Industri med til at sikre dansk erhvervslivs adgang til et stærkt netværk af beslutningstagere og partnere, og skabe mere synlighed om danske løsninger

Læs mere om DI USA her

Følg DI USA på LinkedIn

Mie Bilberg

Mie Bilberg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3379
  • Mobil +45 2119 3403
  • E-mail mlbi@di.dk

Relateret indhold