15.05.24 Vi rådgiver dig Nyheder

LÆREPLADSPRISEN 2024: Vi hylder Danmarks bedste lærepladser

Nu er det igen muligt at indstille virksomheder, som gør sig særligt fortjent til titlen som årets læreplads. DI Lærepladsfællesskabet uddeler fem Lærepladspriser – én for hver region.

Så kender du en virksomhed, der går foran, og som gør noget ekstra for deres lærlinge og elever? Og mener du, at de fortjener at blive hyldet som én af Danmarks bedste lærepladser? Så vil vi gerne høre fra netop dig.

Fortæl os, hvorfor lige præcis dén virksomhed gør det særligt godt. Det gør du via formularen her.

Alle virksomheder, der har lærlinge/elever, og som er medlem af DI, kan indstilles.

Indsend din indstilling senest den 2. august. Vinderne offentliggøres i løbet af august.

Spred budskabet blandt jeres lærlinge og elever

DI Lærepladsfællesskabet har også lavet en flyer målrettet lærlinge og elever, så du nemt kan dele muligheden for at indstille til årets læreplads. Hæng flyeren op på jeres værksteder, i skurvognene og på kontorerne.

Du kan downloade flyeren her.

Vi glæder os til at høre fra jer og læse om alle de fantastiske lærepladser rundt om i landet.

Relateret indhold