Hvis der sker en skade under hjemmearbejde, kan det være en arbejdsskade.

Foto: Colourbox
29.05.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Flytning af arbejdsbord i hjemmet var ikke arbejdsskade

Da en medarbejder skulle flytte sit arbejdsbord i hjemmet, kom vedkommende til skade. Ankestyrelsen og senere Højesteret har vurderet, at ulykken ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, da det ikke skete som følge af arbejdet.

Hvis der sker en skade under hjemmearbejde, kan det være en arbejdsskade. Det afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder om:

  • arbejdsgiver har haft indflydelse på forholdene, der førte til ulykken
  • handlingen har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet

Den konkrete sag

Tilskadekomne skulle på sin fridag flytte et arbejdsbord fra hjemmets stueetage til hjemmets førstesal. Da vedkommende bar bordet op ad trappen, mistede vedkommende fodfæste og faldt ned af trappen med skade til følge.

Arbejdsgiveren havde ikke bedt tilskadekomne om at flytte arbejdsbordet, og arbejdsgiveren havde ikke haft indflydelse på, hvor i hjemmet arbejdsbordet var placeret. Derudover var flytningen ikke nødvendig for at opfylde arbejdsmiljømæssige regler.

Ankestyrelsen afgjorde, at hændelsen ikke var en arbejdsskade. Sagen kom efterfølgende for Højesteret, som ligeledes vurderede, at der ikke var tale om en arbejdsskade, da handlingen ikke havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet.

Læs mere om, at ulykke sket ved indretning af hjemmet ikke var en arbejdsskade (domstol.dk)

Kirstine Spiegelenberg

Kirstine Spiegelenberg

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4788
  • Mobil +45 2633 1868
  • E-mail kisp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.