Arbejdsmiljøprisen uddeles for at hylde og udbrede de indsatser, som løfter arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

Foto: GettyImages
17.05.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Indstil din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2024

Har din arbejdsplads Danmarks bedste arbejdsmiljø? Så kan du nu indstille jeres arbejdsmiljøindsats til Arbejdsmiljøprisen 2024.

Tiden er kommet til at få alle gode arbejdsmiljøindsatser frem i lyset.

Siden 2006 har Arbejdsmiljørådet tildelt Arbejdsmiljøprisen til arbejdspladser, som har skabt markante resultater og løst vigtige udfordringer i arbejdsmiljøet gennem vedholdende indsatser og et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Arbejdsmiljøprisen uddeles for at hylde og udbrede de indsatser, som løfter arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Prisen uddeles den 26. november 2024 i København.

Indstil din arbejdsplads

Måske har I ryddet op i jeres kemiske produkter. Eller indført morgengymnastik, der forebygger smerter i nakke, skuldre og knæ. Det kan også være, I har skabt bedre trivsel og sænket sygefraværet eller måske nedbragt antallet af fald- og andre arbejdsulykker med en informationskampagne.

Det kan også være, I har gjort noget helt andet hos jer. Det vil Arbejdsmiljørådet gerne høre om. Derfor opfordres alle, der haft en succesfuld arbejdsmiljøindsats, til at indstille sig til Arbejdsmiljøprisen 2024.

Prisen uddeles inden for fire kategorier til arbejdspladser, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. Vinderne udvælges af en dommerkomité bestående af repræsentanter for Arbejdsmiljørådet.

De fire kategorier er:

  • Kemi og/eller vådt arbejde
  • Ergonomi
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Arbejdsulykker

Læs mere og indstil din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2024 her. 

Indstillingen til Arbejdsmiljøprisen 2024 skal sendes senest den 8. august. 

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.