Forskel i løn er ikke nødvendigvis forskelsbehandling
En kvindelig medarbejder påstod, at det var et udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at hun ikke blev respekteret på sin arbejdsplads, og at hun modtog en lavere løn end en mandlig kollega. Ligebehandlingsnævnet fandt det ikke godtgjort, at virksomheden havde forskelsbehandlet kvinden på grund af køn.
Fra personalechef til tjener
En kvinde, der arbejdede som tjener i en restaurantvirksomhed, overgik i marts 2019 til at være personalechef i virksomheden. Kvinden fik som personalechef en timeløn på 120 kr.
Efter et par måneder ønskede kvinden ikke længere at være personalechef. Hun overgik derfor til igen at være tjener. En mandlig kollega blev i stedet ansat som personalechef i virksomheden.
Kort tid efter sin tiltrædelse spurgte den nye mandlige personalechef kvinden, hvad hun havde modtaget i løn, dengang hun var personalechef.
Kvinden besvarede spørgsmålet, og personalechefen oplyste til gengæld, at hans timeløn var 130 kr., fordi han var sådan en flink fyr.
Efterfølgende udtalte personalechefen dog, at han ligesom kvinden havde en timeløn på 120 kr.
Manglende respekt og lavere løn
Kvinden påstod, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, både hvad angik hendes arbejdsvilkår og løn.
Ifølge kvinden var årsagen til, at hun valgte at overgå fra at være personalechef til atter at være tjener, at hun ikke følte sig værdsat og respekteret. Dette skyldtes, ifølge hende, at hun var en kvinde, og at medarbejderne ikke ville respektere hendes meninger og udtalelser.
Kvinden påstod endvidere, at der ikke var nogen grund til, at den nye personalechef fik 130 kr. i timen, mens hun selv kun fik 120 kr. i timen, idet hun var ældre, havde mere erhvervserfaring og havde været ansat i virksomheden i længere tid end den mandlige personalechef.
På et billede af den mandlige personalechefs ansættelseskontrakt, kunne det ikke læses, om han fik 120 kr. eller 130 kr. i timen, men virksomheden fremlagde under sagen en række anonymiserede lønsedler og ansættelseskontrakter, der viste lønninger til kvinder på mellem 110 kr. og 135 kr., herunder til personalechefer.
Ikke forskelsbehandling
Ligebehandlingsnævnet fandt ikke på baggrund af sagens oplysninger anledning til at formode, at kvinden i sin ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnet fandt heller ikke, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes køn havde haft betydning for hendes løn som personalechef, idet der blev henvist til, at andre kvindelige personalechefer i koncernen fik en løn på 120 eller 130 kr. i timen.
Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund at køn.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. oktober 2020 i sag nr. 9939.
DI's råd
Sagen viser, at det er klageren, der skal påvise omstændigheder, der giver formodning for, at der har været forskelsbehandling på grund af køn.
I den konkrete sag var det ikke tilstrækkeligt, at en mandlig kollega i samme stilling evt. havde fået en højere løn, da det i øvrigt fremgik, at andre kvinder i samme type stilling også havde højere løn.
Generelt gælder det, at kvinder og mænd som udgangspunkt skal modtage lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
Der kan dog være saglige og objektive grunde til at aflønne forskelligt. Hvis medarbejderen kan godtgøre, at der er lønforskelle for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, skal arbejdsgiveren herefter kunne sandsynliggøre, at lønforskellen ikke skyldes kønsdiskriminering, men er begrundet i saglige og objektive forhold.