Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag
Beskæftigelsesministeren sendte 12. januar et lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag i høring. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil store bededag fra 2024 være en almindelig arbejdsdag.
Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024. Loven vil ikke gælde i Grønland og på Færøerne.
Lovforslaget lægger også op til, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde. Det fremgår af lovforslaget, at når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.
Frist for afgivelse af høringssvar er 19. januar 2023.
Læs mere i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring (bm.dk)
Læs lovforslaget på Storebededagsloven.pdf (windows.net)
Se høringslisten og høringsbrev på Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
DI følger udviklingen og vil kommunikere løbende om forløbet.