Slingrekurs i beregning af godtgørelse til fleksjobbere
Venstre Landsret har efter en slingrekurs afgjort, at fleksløntilskuddet fra kommunen ved udmålingen af godtgørelse til fleksjobbere efter lovgivers intention skal medregnes.
Fra fem fleksjobbere til én fuldtidsansat
En medarbejder var siden 2016 ansat som fleksjobber i en børnehave 5 timer ugentligt. Fleksjobberens løn udgjorde 3.278 kr. om måneden. Samtidigt modtog hun et månedligt fleksløntilskud fra kommunen på 18.701 kr.
I 2020 blev fleksjobberen opsagt. Børnehaven ønskede at gå fra en ordning med en køkkenleder og fem fleksjobbere til en ordning med en køkkenleder og en ernæringsassistent, der skulle være fastansat på ordinære vilkår med en arbejdstid på 22,5 time pr. uge.
Ændringen skulle skabe kontinuitet og stabilitet i børnehavens kosttilbud, da den tidligere ordning med fem fleksjobbere indebar mange ændringer og behov for beredskabsplaner, der påvirkede arbejdet og kvaliteten af den mad, institutionen tilbød børnene.
Sagen blev herefter bragt for retten.
En sagligt begrundet opsigelse skal også være nødvendig
Vestre Landsret udtalte, at medarbejderen led af en varig funktionsnedsættelse, der er et handicap efter forskelsbehandlingsloven, og at hun sammen med de øvrige fire fleksjobbere havde påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode en indirekte forskelsbehandling.
Endvidere fandt landsretten det bevist, at børnehavens ønske om at overgå til en anden ordning var sagligt begrundet i legitime og driftsmæssige hensyn.
Ifølge landsretten var spørgsmålet herefter, om opsigelsen var nødvendig for at tilgodese det saglige hensyn.
Eftersom fleksjobberen havde en relevant ernæringsuddannelse, og de særlige udfordringer for driften i køkken ikke var begrundet i forhold hos hende, lagde landsretten til grund, at fleksjobberen ville være i stand til at udføre arbejdsopgaverne i den nye stilling (bortset fra arbejdstiden), eventuelt med brug af hjælpemidler.
Landsretten mente, at børnehaven skulle have forsøgt at rekruttere en medarbejder med et reduceret ugentligt timeantal på alene 17,5 timer ugentligt mod de planlagte 22,5 timer. Retten fandt derfor, at børnehaven ikke havde løftet bevisbyrden for, at fleksjobberen ved opsigelsen ikke var blevet forskelsbehandlet.
Børnehaven skulle på den baggrund betale en godtgørelse til fleksjobberen.
Lovgivers intention
Efter fast praksis fastsættes godtgørelsen til et vist antal måneders løn afhængigt af krænkelsens grovhed og arbejdstagerens anciennitet. Godtgørelsen udmåles i forhold til medarbejderens faktiske løn.
Spørgsmålet var herefter, om der ved udmåling af godtgørelsen skulle tages hensyn til, at fleksjobberen ved siden af lønnen havde modtaget et månedligt flekslønstilskud fra kommunen.
Fleksjobordningen blev ved lov 1380 af 23. december 2012 ændret, så fleksjobbere fremover aflønnes ud fra den reelle arbejdsindsats med kompensationen for den nedsatte arbejdstid i form af et flekslønstilskud fra kommunen. Efter den tidligere ordning blev fleksjobbere aflønnet svarende til fuld tid, dog med et kommunalt tilskud til arbejdsgiveren afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne på enten halvdelen eller to tredjedele af lønnen.
Lovens forarbejder har ikke taget stilling til, om der med loven har været tilsigtet en ændring i udmålingen af godtgørelse for fleksjobbere.
Landsretten bemærkede dog, at beskæftigelsesministeren i et svar af 29. november 2012 om fleksjobansattes afskedigelsesbeskyttelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i anledning af lovforslaget (Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 17) blandt andet havde anført, at der ved den foreslåede ordning ikke ville være forskel på beskyttelsen af ansatte i fleksjob hos samme arbejdsgiver, uanset om personen har meget ringe eller mindre ringe arbejdsevne.
På den baggrund afgjorde landsretten, at intentionerne ved lovændringen af den nuværende fleksjobordning ikke var, at godtgørelsen skulle fastsættes med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift, men på baggrund af medarbejderens samlede lønindkomst i ansættelsen, og at fleksløntilskuddet fra kommunen således skal medregnes ved udmålingen.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets dom afsagt den 14. februar 2023 (rettens sagsnr. BS-14998/2022-VLR).
NB: Procesbevillingsnævnet har nu givet tredjeinstansbevilling til at få afklaret retstilingen på området ved Højesteret. Procesbevillingsnævnet - Godtgørelse for uberettiget afskedigelse af ansatte i fleksjob (domstol.dk)
DI mener
Sagen understreger, at virksomheder kan blive pålagt en godtgørelse, hvis en medarbejder forskelsbehandles i forbindelse med en opsigelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden kan godtgøre, at opsigelsen er begrundet i saglige hensyn. Virksomheden skal også kunne dokumentere nødvendigheden af den pågældende opsigelse.
DI mener, at dommen understreger den forskelligartede praksis for sager om udmåling af godtgørelse til fleksjobbere, og at der er et behov for, at der i retspraksis fremover tages stilling til en ensartet tilgang i udmålingen på området.
DI noterer sig blandt andet, at landsretten i dommen udlod at nævne, at ministeren i svar på spørgsmål 17 til L 53 (Beskæftigelsesudvalget 2012-13) ligeledes har anført, at en person i fleksjob som udgangspunkt har samme beskyttelse som andre ansatte. Den af ministeren omtalte beskyttelsesgrad var af den grund næppe relateret til udmålingen af en eventuel godtgørelse. Ministerens svar kan derfor dårligt tages til indtægt for at være et udtryk for lovgivers intentioner om udmålingen af godtgørelse til fleksjobbere.
Se også Kommunalt tilskud indgår ikke i godtgørelse til fleksjobbere - DI (danskindustri.dk).
Læs mere om Fleksjob - DI (danskindustri.dk)