Foto: Colourbox
02.10.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Ukrainerloven forlænges til marts 2025

Statsborgere fra Ukraine, der er blevet fordrevet fra Ukraine efter 1. februar 2022, og som har opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine, kan få forlænget deres opholdstilladelse med mulighed for at opholde sig og arbejde i Danmark frem til marts 2025.

EU-landene har under et rådsmøde besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år frem til marts 2025. Forlængelsen skyldes behovet for fortsat beskyttelse af de ukrainske statsborgere, fordi det fortsat er usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Danmark er ikke bundet af beslutningen fra EU på grund af Danmarks retsforbehold på området, men fordi det er vigtigt for folketingets flertal, at der er et stærkt samarbejde i Europa i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, har flertallet besluttet en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen, og derfor forlænges særloven til marts 2025.

Loven betyder

Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at tage arbejde, så snart de er blevet identificeret, og biometri samt ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter særloven er indgivet til SIRI.

Med den kommende forlængelse frem til marts 2025 vil de herboende ukrainere med opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen kunne blive og opholde sig og arbejde i Danmark foreløbigt indtil marts 2025.

1. august 2023 havde 38.899 fået opholdstilladelse efter loven ifølge Fordrevne fra Ukraine — Integrationsbarometer

Læs mere om ansøgning om opholdstilladelse efter særloven på Ny i Danmark

Læs mere om Flygtninge i arbejde - DI (danskindustri.dk)

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.