Rimeligt at opsige operatør med 29 års anciennitet og skånebehov
Afskedigelsesnævnet har afgjort, at det var rimeligt at opsige en medarbejder med skånebehov, da virksomheden ikke kunne imødekomme skånebehovet, uden at det ville medføre reelle driftsmæssige problemer for planlægning af produktionen.
Sagen handlede om opsigelse af en medarbejder, der arbejdede som operatør i virksomhedens produktion. Medarbejderen havde 29 års anciennitet på opsigelsestidspunktet.
Permanent skånebehov
Medarbejderen havde i en lang periode haft smerter i sine ben, som blev forværret, når hun stod op og arbejdede. Virksomheden havde forsøgt at tilpasse arbejdet ved at lade hende betjene mindre belastende maskiner, men medarbejderen havde fortsat smerter.
Virksomheden indhentede derfor en mulighedserklæring for at få afklaret, om medarbejderen havde et varigt skånebehov og omfanget heraf. Af lægens attestering fremgik det, at medarbejderen havde et permanent skånebehov, der krævede, at hun skulle sidde ned i halvdelen af arbejdstiden.
Skånebehov kunne ikke imødekommes
På baggrund af mulighedserklæringen kunne virksomheden konstatere, at det ikke ville være muligt at imødekomme medarbejderens skånebehov, uden at det ville medføre problemer for driftsplanlægningen i produktionen. Efter en kort periode, hvor medarbejderen var sygemeldt, kom medarbejderen derfor i et otte uger langt forløb i virksomhedens fleksafdeling for at afklare, om lægens vurdering af skånebehovet var korrekt.
Under afklaringsforløbet blev det bekræftet, at medarbejderens smerter aftog, når hun sad ned i halvdelen af arbejdstiden. Da medarbejderen som følge heraf ikke kunne varetage sin stilling i produktionen, uden at hendes skånebehov blev iagttaget, og da der ikke var andre relevante ledige stillinger på virksomheden, som medarbejderen kunne omplaceres til, blev hun opsagt.
Ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering
Afskedigelsesnævnet fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at der på opsigelsestidspunktet var relevante stillinger ledige, som medarbejderen havde tilkendegivet at være interesseret i, og hvor skånebehovet kunne opfyldes. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden havde tilsidesat en omplaceringspligt.
Afskedigelsesnævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at det ville skabe reelle driftsmæssige problemer, hvis medarbejderen altid skulle sidde ned i halvdelen af arbejdstiden. Der kunne derfor heller ikke stilles krav om, at virksomheden skulle have ladet det ”komme an på en prøve”, før man konkluderede, at det ville skabe for store problemer at ændre den samlede driftsplanlægning sådan, at medarbejderen altid kunne sidde ned i mindst halvdelen af sin arbejdstid. Opsigelsen var derfor rimeligt begrundet.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på Afskedigelsesnævnets afgørelse af 17. september 2023 i sag nr. 20230460.
DI's råd
Afgørelsen viser, at det kan være rimeligt efter Hovedaftalens § 4, stk. 3 at opsige en medarbejder med skånebehov, hvis virksomheden kan dokumentere, at det vil skabe reelle driftsmæssige problemer at opfylde skånebehovet.
Hvis I er i tvivl om, hvorvidt en medarbejders skånebehov kan begrunde en rimelig opsigelse, anbefaler vi, at I kontakter DI for rådgivning.
Det bemærkes, at sagen ikke omhandlede forskelsbehandlingsloven.