Asperger-autisme var ikke et handicap
En transportvirksomhed, der havde ophævet uddannelsesaftalen med en chaufførlærling, blev frifundet i en sag om, hvorvidt asperger-autismen var et handicap efter forskelsbehandlingsloven. Tvistighedsnævnet fandt, at lærlingen ikke havde bevist, at han var handicappet.
En lastbilchaufførlærling med asperger-autisme fik ensidigt ophævet sin uddannelsesaftale af transportvirksomheden. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var begrundet med, at lærlingen groft havde tilsidesat færdselsloven, brudt køre- og hviletidsreglerne og haft en negativ attitude. Der havde været afholdt flere adfærdskorrigerende samtaler om lærlingens attitude, men uden at virksomheden fandt, at det var blevet bedre.
Lærlingen var diagnosticeret med asperger-autisme, og han mente, at begrundelsen i ophævelsen om sin dårlige attitude skyldtes, at han på grund af sin asperger havde sociale udfordringer. Han mente derfor, at ophævelsen af uddannelsesaftalen udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Lærlingen gjorde derfor krav på en godtgørelse for, at ophævelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven og krævede en godtgørelse på omkring 200.000 kr.
Ikke handicap
Virksomheden gjorde modsat gældende, at det primært var fartoverskridelsen, der var baggrunden på ophævelsen af uddannelsesaftalen, og at lærlingen havde bevisbyrden for, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Det var en bevisbyrde, som lærlingen – efter virksomhedens opfattelse – ikke havde løftet.
Det var Tvistighedsnævnet enige med virksomheden i. Ifølge nævnet hverken var eller burde virksomheden have været bekendt med lærlingens diagnose. Lærlingen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at han var handicappet som følge af sin asperger-autisme. Virksomheden blev derfor frifundet for kravet på 200.000 kr.
Tvistighedsnævnet fandt imidlertid, at ophævelsen var uberettiget, og at virksomheden derfor skulle betale 40.000 kr. i tab af uddannelsesgode til lærlingen.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på Tvistighedsnævnets kendelse af den 17. januar 2023 i sag nr. 27.2022.
DI's råd
Sagen viser – i tråd med tidligere praksis – at vurderingen af, hvorvidt der foreligger et handicap efter forskelsbehandlingsloven er konkret, og at asperger-autisme ikke i sig selv udgør et handicap. Det er medarbejderen, der i første omgang har bevisbyrden for, at han/hun lider af et handicap.
Om forskelsbehandlingsloven finder anvendelse er en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder. DI anbefaler at søge juridisk rådgivning ved vurderingen af, om en medarbejder er omfattet forskelsbehandlingsloven.