Ikke hold i klager fra otte fratrådte medarbejdere
En servicevirksomhed blev i Arbejdsretten frifundet i alle forhold, efter at otte tidligere medarbejdere havde klaget over misbrug af ledelsesretten, organisationsfjendtlig adfærd og videoovervågning i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger.
Otte tidligere medarbejdere rejste sag
Sagen handlede om otte tidligere medarbejdere i en privat hjemmeplejevirksomhed, som efter deres fratræden rejste en sag mod virksomheden.
Sagen omhandlede følgende problemstillinger: 1) om virksomheden havde misbrugt ledelsesretten ved at have skabt et dårligt, usundt og krænkende arbejdsmiljø, 2) om virksomheden havde overvåget medarbejderne i strid med aftalen om kontrolforanstaltninger, og 3) om virksomheden havde udvist organisationsfjendtlig adfærd.
Virksomheden blev frifundet for alle beskyldninger.
Ledelsesretten var ikke misbrugt
Et af spørgsmålene i sagen var, om virksomheden havde misbrugt ledelsesretten ved at have skabt et dårligt, usundt og krænkende arbejdsmiljø. En række af de tidligere medarbejdere afgav vidneforklaringer om nogle episoder, hvor de havde følt sig krænkede eller pressede. Et vidne forklarede blandt andet, at hun havde været nødsaget til at tage et sygt barn med på arbejde, mens et andet vidne forklarede, at virksomheden havde berettet om personlige forhold til andre medarbejdere.
Virksomheden kunne ikke genkende de forklaringer, der var beskrevet af de tidligere medarbejdere. I forlængelse heraf forklarede den daværende tillidsrepræsentant, at hun i sin tid ikke havde haft sager om misbrug af ledelsesretten eller om dårligt arbejdsmiljø, og at hun ikke kunne genkende de episoder, som blev omtalt af de tidligere medarbejdere.
Arbejdsretten kom frem til, at der ikke fandtes grundlag for at fastslå, at der hos virksomheden var et generelt dårligt arbejdsmiljø med krænkende behandling af medarbejderne. Arbejdsretten kom også frem til, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de konkrete episoder, der var afgivet forklaring om, havde fundet sted.
Virksomheden blev derfor frifundet for at have misbrugt sin ledelsesret.
Videoovervågning var i overensstemmelse med Aftalen om kontrolforanstaltninger
Virksomheden havde opsat videoovervågning i virksomhedens afdelinger med det formål at hindre tyveri af nøgler til borgeres hjem og bilnøgler, samt at sikre de personfølsomme oplysninger, der blev bevaret hos virksomheden. Medarbejderne blev underrettet om overvågningen, og der blev opsat skiltning.
Medarbejderne mente, at virksomheden havde overtrådt Aftalen om kontrolforanstaltninger ved via de opsatte kameraer tillige at have overvåget medarbejdernes arbejdstid og deres varetagelse af arbejdet. En række af de tidligere medarbejdere forklarede, at de havde følt sig overvåget.
Virksomheden anførte, at man udelukkende anvendte videoovervågning i forbindelse med to konkrete sager, hvor der var mistanke om, at medarbejderne ikke havde varetaget deres arbejde. De konkrete sager ledte også til ansættelsesretlige konsekvenser i form af blandt andet en bortvisning.
Arbejdsretten fastslog, at virksomheden sagligt havde gjort brug af videoovervågningen i situationer, hvor der havde foreligget en konkret begrundet mistanke, hvilket er i overensstemmelse med Aftalen om kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten fastslog også, at der ikke var objektive forhold, der kunne understøtte, at videoovervågningen i virksomheden var blevet anvendt til overvågning af medarbejdere og deres udførelse af arbejdet.
Frustration var ikke en organisationsfjendtlig handling
En række af de tidligere medarbejdere var enige om, at virksomheden havde talt dårligt om deres fagforbund og angiveligt skulle have opfordret dem til at melde sig ind i en anden og billigere fagforening. Medarbejderne gjorde i den forbindelse gældende, at virksomheden have udvist organisationsfjendtlig adfærd i strid med Hovedaftalen.
Virksomheden forklarede, at forholdet til fagforbundet havde været problemfyldt, og at de havde udtrykt deres frustration over relationen.
Arbejdsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at virksomheden havde udvist en adfærd, der udgjorde organisationsfjendtlig adfærd ved at udtrykke sin frustrationen, og at der ikke var grundlag for at antage, at virksomheden i øvrigt skulle have opfordret medarbejderne til ikke at kontakte fagforbundet om lønspørgsmål. Det blev endvidere bevist, at medarbejderne blev opfordret til at henvende sig til ledelsen, hvis der var spørgsmål til lønnen.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Arbejdsrettens dom af 24. februar 2023 i sag nr. 2022-9.
DI's råd
Sagen viser, at det kræver solid og holdbar dokumentation, hvis en virksomhed skal kunne blive dømt for misbrug af ledelsesretten, organisationsfjendtlig adfærd og overvågning i strid med aftalen om kontrolforanstaltninger. I den konkrete sag forelå ikke en sådan dokumentation.
Hovedaftalen indeholder et forbud imod organisationsfjendtligt adfærd. Sagen viser dog, at det kræver mere, end blot at medarbejderen mener, at virksomheden har handlet organisationsfjendtligt, for at virksomheden kan blive dømt for organisationsfjendtlig adfærd.
Læs mere
Kontrolforanstaltninger - DI (danskindustri.dk)