Bortvist bogholder skulle tilbagebetale løn efter snyd med arbejdstid
Østre Landsret har afgjort, at det var berettiget, at en virksomhed i forbindelse med en bortvisning af en deltidsansat bogholder krævede tilbagebetaling af løn, fordi medarbejderen havde brugt en del af arbejdstiden på at beskæftige sig med at løse opgaver for andre virksomheder og desuden havde tildelt sig selv en lønstigning uden godkendelse.
Bortvist for snyd med arbejdstid
En bogholder var ansat i virksomheden til at arbejde på deltid 20 timer om ugen, der dog kunne variere efter behov, ligesom lønnen var aftalt til 160 kr. pr. time.
Bogholderen blev bortvist, fordi virksomheden ikke kunne se sammenhængen mellem det arbejde, bogholderen udførte, og antallet af timer, hun registrerede for arbejdet, og fordi hun brugte sin arbejdstid på personlige forhold eller arbejde for andre virksomheder.
Virksomheden opgjorde som følge af misligholdelsen et tilbagebetalingskrav svarende til løn for den tid, bogholderen havde registreret som arbejdstid, men som hun i stedet havde brugt på forhold, der var virksomheden uvedkommende. Der blev ved kravet tillagt en lønstigning, som virksomheden mente, bogholderen havde givet sig selv.
Virksomheden vurderede blandt andet efter inddragelse af aktiviteten i computerens historik, at bogholderen reelt kun havde arbejdet 33 pct. af den tid, som bogholderen havde taget betaling for. Arbejdsgiver krævede således tilbagebetaling af 117.312 kr. inklusive uberettiget lønstigning.
Byrettens afgørelse
Retten i Hillerød fandt, at virksomheden ikke ved skriftlige bilag om internethistorikken for arbejdscomputeren havde godtgjort sine synspunkter om det udførte arbejde. Retten fandt det derfor ikke bevist, at bogholderen havde krævet betaling for arbejdstimer, der enten ikke blev afholdt eller blev udført i interesse for andre end virksomheden.
Retten fandt dog, at bogholderen havde givet sig selv en uberettiget lønstigning på 3.200, hvilken bogholderen skulle tilbagebetale.
Landsrettens afgørelse
Østre Landsret fandt det derimod bevist, at bogholderen i et meget betydeligt omfang havde beskæftiget sig med forhold, der i relation til hendes ansættelse måtte anses for at have været af privat karakter. Bogholderens arbejdscomputer indeholdt en meget betydelig mængde dokumenter af overvejende forretningsmæssig karakter, der vedrørte virksomheder og personer med relationer til bogholderen, men ikke til virksomheden.
Derudover havde bogholderen under ansættelsen været registreret som direktør for flere virksomheder.
Landsretten fandt derfor, at virksomheden havde ret til at kræve tilbagebetaling af løn bestående af både den uretmæssige lønstigning samt løn betalt for arbejde, der var virksomheden uvedkommende.
Landsretten tog ved opgørelsen af kravet hensyn til den betydelige usikkerhed om det præcise omfang af arbejdet, og beløbet blev skønsmæssigt fastsat til yderligere 50.000 kr.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 22. maj 2023 i sag nr. BS-43449/2021-OLR.
DI's råd
Sagen viser, at virksomheder i visse situationer, hvor en medarbejder har misligholdt sin ansættelse ved at registrere for meget arbejdstid, kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt løn forud for en bortvisning.
Kontakt altid DI for konkret rådgivning.
Læs mere om Bortvisning af medarbejder - Dansk Industri - DI
