Foto: Colourbox
02.01.24 Vi rådgiver dig Nyheder

IKUF-støtte ved midlertidig arbejdsmangel

1. januar 2024 trådte en ny ordning i kraft, som virksomheder omfattet af Industriens Overenskomst kan anvende i stedet for arbejdsfordeling, hvis de i ikke kan beskæftige medarbejderne i fuldt omfang. DI har lanceret nye rådgivningssider om støtteordningen.

Når virksomheden deltager i ordningen, nedsættes medarbejdernes arbejdstid i en begrænset periode for at undgå opsigelser. I perioden deles medarbejderne om det arbejde, der er på virksomheden, og i den resterende tid er de på uddannelse med støtte fra IKUF.

Medarbejderne modtager deres sædvanlig løn på både de dage, de arbejder, og de dage de er på uddannelse.

Virksomheden modtager støtte fra IKUF på 75 kr. pr. time hver medarbejder er på uddannelse samt støtte til betaling af kursusgebyret. Der ydes støtte ved arbejdsmangel for hele virksomheden, en eller flere afdelinger eller et eller flere produktionsområder.

For at kunne få støtte, skal virksomheden være omfattet af Industriens Overenskomst og betale til IKUF for de pågældende medarbejdere.

Rådgivning og skabelon

DI har lanceret nye rådgivningssider, hvor du kan finde svar på spørgsmål om, hvordan din virksomhed kan benytte den nye ordning, hvilke medarbejdere der er omfattet mv.

Desuden kan du her hente en skabelon til indberetningsskemaet, som virksomheder skal benytte både ved arbejdsfordeling og uddannelsesstøtte ved arbejdsmangel af midlertidig karakter.

Læs mere på Rådgivning om IKUF-støtte ved arbejdsmangel af midlertidig karakter - DI (danskindustri.dk)

Læs mere om Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) - DI (danskindustri.dk)

Læs mere om Arbejdsfordeling - rådgivning til arbejdsgivere - klik her - DI (danskindustri.dk)

 

Skabeloner

Indberetningsskema til arbejdsfordeling og uddannelsesstøtte ved arbejdsmangel af midlertidig karakter

Hent

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.