De største danske virksomheder overgik deres egne forventninger i 2023
Resultatet for 27 ud af de 50 største børsnoterede virksomheder i Danmark overgik deres mål for 2023. Alle virksomhederne på nær én lykkedes med at leve op til deres forventninger til omsætningen eller resultatet, som de offentliggjorde i begyndelsen af 2023.
På trods af voksende global usikkerhed i 2023 og forventninger om afmatning i økonomien formåede de store danske virksomheder at leve op til de forventninger, som de startede året med. De fleste virksomheder leverer faktisk resultater, der oversteg deres forventninger. Det er imponerende.
Tæt på halvdelen af virksomhederne lever op til forventningerne, og har et resultat indenfor det interval for enten organisk vækst, profit eller EBIT, de havde sat for året. Selv i denne kategori er der en overvægt, der landede i den høje ende af deres mål-interval. Kun fire virksomheder endte i den lave ende af deres interval, mens bare en enkelt virksomhed skød under målet.
På trods af usikkerhed var forventningerne høje
Det imponerende resultat fra 2023 skyldes ikke, at virksomhederne var forsigtige med deres forventninger til året. På trods af stor usikkerhed var størstedelen af de store virksomheder ambitiøse. Hele 31 af de 50 virksomheder havde mere ambitiøse mål for 2023, end de havde for 2022. Men der var dog også 16 virksomheder, som startede året med et mindre optimistisk mål denne gang.
En virksomhed, der tøvede med at skrue op for forventningerne, var Carlsberg. Hos Carlsberg var den høje inflation, krig i Ukraine med til at skabe usikkerhed om potentialet. Dette resulterede i et konservativt spænd for deres organiske vækst i driftsresultatet mellem -5 pct. og 5 pct.
”There are significant uncertainties for 2023, which will be another challenging year.” – Carlsberg, årsregnskab 2022.
I løbet af året har Carlsberg dog i deres kvartalsregnskaber foretaget løbende opjusteringer og endte med at levere en vækst i driftsresultatet på 5,2 pct i 2023.
Et andet eksempel er smykkevirksomheden Pandora, som også meldte om stor usikkerhed om forbrugernes efterspørgsel. De startede året med et forsigtigt bud på deres organiske vækst, som de forventede ville lande i spændet mellem -3 og 3 pct.
”The economic outlook for 2023 remains highly uncertain. High
inflation and rising mortgage rates suggest that consumer
spending will come under pressure.” – Pandora, årsregnskab 2022
Ligesom Carlsberg endte Pandora dog med løbende at opjustere deres forventninger til året, og de sluttede 2023 af med en imponerende organisk vækst i omsætningen på 8 pct.
Forskelle på tværs af brancherne
Ser vi på branchefordelingen i tabellen nedenfor er det blandt andet tydeligt, at de finansielle virksomheder har haft gunstige forhold i 2023. Udlånsrenten er steget mere end indlånsrenten, hvilket har været med til at sikre grønne tal på bankernes bundlinje. Her har alle ti virksomheder oversteget de forventninger, som de præsenterede i starten af 2023. Ser vi fx på Vestjyske bank, leverede de et resultat før skat på 1,4 mia. kr. imod en forventning på et resultat mellem 650 og 725 mio. kr.
Omvendt har de høje renter trukket ned for det resterende danske erhvervsliv. Her har virksomhederne kunne mærke konsekvenserne af den aftagende aktivitet og været tynget af større finansielle omkostninger. Virksomhedernes mål - som denne analyse belyser - er i de fleste tilfælde baseret på vækst i omsætning eller virksomhedens driftsoverskud. Det betyder, at en stor del af effekten fra rentestigningerne har været af mere indirekte karakter. Derudover var en række af rentestigningerne påbegyndt eller varslet, da virksomhederne offentliggjorde deres forventninger til 2023.
For nogle virksomheder har rentestigningerne dog haft store konsekvenser. Det er især de investeringstunge virksomheder, der har skulle tilpasse sig de stigende udgifter. Hos Ørsted og Vestas blev der leveret på deres mål for hhv. EBITDA og omsætning, mens investeringerne skuffede. Vestas måtte nøjes med 6 mia. kr. investeret imod en forventning på 7,5 mia. kr. Mere ekstremt blev det for Ørsted, der skød under deres interval på 50-54 mia. kr. og in-vesterede for 38,5 mia. kr. i 2023. Økonomiske problemer betød at Ørsted måtte i 2023 trække sig fra de to store havvindmølle projekter i USA Ocean Wind 1 og 2. Det endte med at koste over 26 mia. kr. i nedskrivninger.
Blandt de største virksomheder tilhører 16 af dem branchen industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed. Her overgik syv af virksomhederne deres egen forventninger. Her har vi blandt andet NKT i kabelindustrien, der overgik deres forventninger og leverede et operationelt EBITDA på 1,9 mia. kr. Derudover har vi den danske medicinalindustri, der har buldret derudaf i 2023. Mest nævneværdigt har vi Novo Nordisk der overgik deres ambitiøse forventninger på 13-19 pct. og leverede organisk vækst på hele 36 pct.
Hos virksomhederne indenfor transportbranchen var situationen anderledes. De høje fragtrater havde medført imponerende resultater i 2022. Dette fik både Mærsk og DSV til at sænke forventningerne til 2023. Det viste sig at være fornuftigt, idet begge virksomheder leverede et resultat indenfor det mere forsigtige interval.
Branchefordeling af virksomhedernes målopfølgning
Fordeling af virksomhedernes resultat i 2023 i forhold til deres forventninger fra 2023 fordelt på tværs af brancher.
Året bød både på op- og nedture på aktiemarkedet
Virksomhedernes resultater gav også medvind på aktiemarkedet, hvor C25-indekset steg med 7 pct i 2023. Indekset følger i udgangspunktet 25 af de største virksomheder på den danske børs, og dækker dermed kun en del af de 50 virksomheder fra denne analyse. Der var stor variation i afkastet på tværs af indekset.
Året bød både på højdespringere og skuffelser. I toppen af indekset ser vi Pandora og Zealand Pharma med hhv. 91 og 85 pct. stigninger. Pandora leverede gentagne forøgelser til deres vækstforventninger, mens kursfremgangen hos Zealand Pharma blev båret af positive nyheder blandt deres lægemiddelkandidat til behandling af fedtlever. Novo Nordisk leverede et afkast på 49 pct., som blev båret af imponerende omsætningsvækst og medicinske gennembrud.
En række af virksomhederne blev dog også ramt af kurssmæk. På trods af et driftsoverskud lige over forventningerne, medførte de fortsatte nedjusteringer i Ørsteds investeringer et kursfald på 41 pct. Hos Mærsk medførte det noget lavere driftsoverskud sammenlignet med 2022, at kursen faldt 22 pct. i 2023.
Sådan har vi gjort
I denne analyse er top 50 de 50 største danske børsnoterede virksomheder, som har angivet forventninger til 2023. Tre virksomheder er her sorteret fra, da de ikke opgiver relevante mål i deres årsrapport (Zealand Pharma A/S, Tryg A/S, UIE A/S). Herudover er Chr. Hansen Holding A/S er ikke med i opgørelsen grundet sammenslutning med Novozymes i løbet af perioden.
Top 50 børsnoterede virksomheder er opgjort efter markedsværdi fra børsluk 14. februar 2024 baseret på tal fra Børsen.
Til inddeling af virksomhedernes målopfølgning ser vi på resultatet ift. deres forventninger ved årets begyndelse. Virksomheder, der har leveret i de nederste 40 pct. af deres forventningsspænd, angives som nedre ende af intervallet, mens 40 til 60 pct. i midten, og over 60 pct. angives som øvre ende.
For virksomhederne med forskudt regnskabsår1 er status opgjort efter resultatet for seneste årsrapport.
Virksomhedernes brancheinddeling er bestemt ud fra deres opgørelse hos LassoX og Nasdaq.
Bilag
Virksomhed |
2023 Forventninger |
2023 Q1 |
2023 Q2 |
2023 Q3 |
2023 Resultat |
Novo Nordisk A/S1 |
|
|
|
|
|
Nordea Bank Abp2 |
|
|
|
|
|
Dsv A/S3 |
|
|
|
|
|
Vestas Wind Systems A/S1 |
|
|
|
|
|
Coloplast A/S1 |
|
|
|
|
|
Orsted A/S4 |
|
|
|
|
|
Danske Bank A/S5 |
|
|
|
|
|
Novozymes A/S1 |
|
|
|
|
|
Genmab A/S5 |
|
|
|
|
|
Ap Møller - Mærsk A/S4 |
|
|
|
|
|
Carlsberg A/S5 |
|
|
|
|
|
Pandora A/S1 |
|
|
|
|
|
Demant A/S1 |
|
|
|
|
|
Noble Corporation plc4 |
|
|
|
|
|
Copenhagen Airports A/S5 |
|
|
|
|
|
Jyske Bank A/S5 |
|
|
|
|
|
Ringkjøbing Landbobank A/S5 |
|
|
|
|
|
Topdanmark A/S5 |
|
|
|
|
|
Ambu A/S1 |
|
|
|
|
|
H Lundbeck A/S4 |
|
|
|
|
|
GN Store Nord A/S1 |
|
|
|
|
|
ALK-Abello A/S1 |
|
|
|
|
|
NKT A/S4 |
|
|
|
|
|
ISS A/S1 |
|
|
|
|
|
Royal Unibrew A/S3 |
|
|
|
|
|
Rockwool A/S1 |
|
|
|
|
|
TORM PLC4 |
|
|
|
|
|
ALM. Brand A/S5 |
|
|
|
|
|
Sydbank A/S5 |
|
|
|
|
|
Flsmidth & Co A/S1 |
|
|
|
|
|
Netcompany Group A/S1 |
|
|
|
|
|
Spar Nord Bank A/S5 |
|
|
|
|
|
Ossur hf A/S1 |
|
|
|
|
|
Schouw & Co A/S4 |
|
|
|
|
|
Jeudan A/S3 |
|
|
|
|
|
DFDS A/S4 |
|
|
|
|
|
Bavarian Nordic A/S4 |
|
|
|
|
|
Better Collective A/S4 |
|
|
|
|
|
Scandinavian Tobacco Group A/S1 |
|
|
|
|
|
Dampskibsselskabet Norden A/S5 |
|
|
|
|
|
Chemometec A/S4 |
|
|
|
|
|
NTG Nordic Transport Group A/S4 |
|
|
|
|
|
Per Aarsleff Holding A/S3 |
|
|
|
|
|
Vestjysk Bank A/S5 |
|
|
|
|
|
Boozt AB3 |
|
|
|
|
|
Cbrain A/S1 |
|
|
|
|
|
Matas A/S1 |
|
|
|
|
|
Tivoli A/S5 |
|
|
|
|
|
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S5 |
|
|
|
|
|
Nilfisk Holding A/S1 |
|
|
|
|
|
Anm.: Cellernes farve angiver virksomhedens ændringer i forventningerne i det pågældende kvartal. Grøn betyder en opjustering, gul betyder fastholdt og rød er en nedjustering. For de virksomhed der har forskudt årsregnskab er 2023 status baseret på deres 2022/2023 årsregnskab. Virksomhederne angiver forskellige mål for deres forventninger 1Vækst i omsætning, 2ROE, 3EBIT, 4EBITDA og 5Profit. Cbrain har kun halvårlige rapporter. Copenhagen Airports havde ingen forventninger til 2022 ved årsskiftet, og sammenligning sker derfor på baggrund af 2022 forventninger fra deres 3. kvartalsrapport. Kilde: Virksomhedernes årsregnskaber 2021, 2022 og 2023. |
Fodnote
- Coloplast A/S, Ambu A/S, Chemometec A/S, Per Aarsleff Holding A/S og Matas A/S