Regeringen har haft et lovforlag i høring. Gennemføres forslaget vil det reelt betyde, at langt hovedparten af alle udenlandske investeringer i Danmark skal gennemgå en godkendelse fra myndighedernes side.

Det kan være fornuftigt at sikre sig, at udenlandske investeringer i Danmark alene er kommercielle. Vi har set eksempler på, at europæiske havne, el-netværk og anden kritisk infrastruktur er blevet opkøbt af statsejede kinesiske virksomheder. På den måde kan de få en uhensigtsmæssig kontrol over kritisk infrastruktur. Ligeledes har vi set eksempler fra Tyskland på, at kinesiske, statsejede virksomheder har købt højteknologiske virksomheder med henblik på at trække teknologierne hjem til Kina.

Den slags skal vi sætte en prop i. Derfor støtter vi også langt hen ad vejen ideen om at screene og godkende udenlandske investeringer.

Læs også DIs høringssvar

Undtag investeringer fra OECD-lande

Men som det står nu, vil forslaget betyde, at alle større udenlandske investeringer – også fra lande som Tyskland, Norge og USA – bliver omfattet af reglerne. Dermed risikerer vigtige investeringer at finde andre markeder. Derfor har vi i vores høringssvar foreslået, at investeringer fra OECD-lande – som aktuelt står for over 90 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark – undtages fra reglerne.

I Regeringens forslag lægges der op til en skærpet ordning for virksomheder, der producerer forsvarsmateriel eller andre kritiske teknologier som dual-use produkter, robotteknologi, kunstig intelligens eller energilagring. Under denne ordning skal udenlandske investorer screenes, hvis de vil købe mere end 10 pct. af en virksomhed .

Sammenlignet med andre lande er det meget lavt sat, og vi foreslår i stedet, at grænsen sættes ved 20 procent.

Læs også: Stadig unfair og urimelig kinesisk markedsadgang – men ny investeringsaftale er godt første skridt

Sæt grænse for omsætning fra ”kritiske produkter”

Det bør desuden bemærkes, at forslaget ikke fastsætter en grænse for, hvor stor en del af en virksomheds produktion, der skal bestå af disse kritiske produkter, før kravet om screening udløses. Mange danske virksomheder producerer såkaldte dual-use produkter, som både kan bruges i civil eller militær sammenhæng.

Vindmøller indeholder dual-use produkter, det samme gør cementværker, og visse typer af danskproducerede pumper, måleudstyr og produktionsanlæg. I og med at disse virksomheder producerer disse produkter bliver de således også omfattet af reglerne, hvis de får udenlandske investorer. Men det vil føre for vidt, hvis selv en meget lille produktion af denne type udstyr fører til omfattende kontrol af en investering i en virksomhed.

Vi har derfor foreslået, at kravet om screening af investeringen først sætter ind, hvis eksempelvis 25 pct. af en virksomheds omsætning kommer fra dual-use produkter, kritiske teknologoer mv.

Frivillig ordning giver op til 5 måneders ventetid

Regeringen foreslår desuden en frivillig ordning. Med den kan en udenlandsk investor, som ønsker at købe mere end 25 pct. af en hvilken som helst dansk virksomhed, frivilligt søge om tilladelse.

Det vil de fleste investorer formentlig gøre blot for at være sikre på, at myndighederne ikke efterfølgende vil se nærmere på investeringen. Det kan de nemlig gøre i op til fem år efter, at den er foretaget.

Men som forslaget står nu, vil en investor, som benytter sig af den frivillige screeningsordning, eksempelvis skulle vente i op til fem måneder på at få en endelig afklaring fra myndighederne. Det er alt, alt for lang tid, og den udenlandske investorer har formentlig fundet andre græsgange i mellemtiden.

Sagsbehandlingstiderne skal derfor sænkes væsentligt, og der bør ske en meget hurtig granskning af, om en udenlandsk investering er go eller no-go.

Læs også: Erstatning til erhvervslivet er endt i syltekrukke

Restriktivt regelsæt i europæisk perspektiv

Hele regeringens forslag til regelsæt er nyt i en dansk sammenhæng. Det er samtidig et regelsæt, der set i europæisk perspektiv er meget restriktivt.

Derfor har vi også foreslået, at der indføjes en revisionsklausul i reglerne, så vi eksempelvis efter tre år får en solid evaluering af, om reglerne har fungeret efter hensigten. Eller om der er behov for at få dem justeret.

Det skal gerne være med til at sikre, at vi får et passende værn mod investeringer, som ikke vil os det godt. Men som samtidig sørger for, at Danmark fortsat er et godt og attraktivt land at investerer i.

Vores forslag til forbedringer af forslaget sigter mod at ramme denne balance.