Regeringen har i dag sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgået en aftale, der skaber bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien. Den nye aftale vækker stor glæde i DI

17.05.18 DIB Nyheder

DI: Skatteaftale er et gennembrud for platformsøkonomi

Digital indberetning af skat er vejen frem for platforms- og deleøkonomi i Danmark. Konkurrence skal gå på, hvem der har den bedste idé – ikke, om man betaler skat eller ej, siger direktør Lars Frelle Petersen, DI

Regeringen har i dag sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgået en aftale, der skaber bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien.

Den nye aftale vækker stor glæde i DI, der ser digital indberetning af skat som et vigtig gennembrud for platforms- og deleøkonomi i Danmark.

- Konkurrencen mellem nye og eksisterende forretningsmodeller skal selvfølgelig gå på, hvem der har den bedste idé – ikke, om man betaler skat eller ej. Derfor er det et klart gennembrud, at vi nu har en god politisk aftale for platformsøkonomi og nem indberetning af skat, siger direktør Lars Frelle-Petersen.

Han ser frem til, at platformsvirksomheder får mulighed for at indberette digitalt. Ikke mindst fordi borgere, der bruger de digitale platforme – hvad enten det er som kunde eller som udbyder af tjenester – dermed kan være sikker på, at alle regler er overholdt, og alle skatter og andre lovpligtige afgifter er betalt.

- Det vil være en kæmpe fordel med et digitalt indberetningssystem. Ikke mindst fordi det vender den nuværende situation på hovedet, så at det mindst bøvlede bliver at følge reglerne. Men det er altså vigtigt, at det bliver et system, der både bliver let at håndtere og samtidig ikke stiller virksomheder med ansatte på almindelige vilkår ringere, siger Lars Frelle-Petersen.

- Med de nuværende regler er det i sidste ende den enkelte skatteyder, der har pligt til at sikre, at alle regler er overholdt. Men det kan være utrolig kompliceret at sætte sig ind i. Med en digital indberetning skulle det gerne blive sådan, at både den der betaler – og den der modtager – kan være sikker på, at alt følger reglerne, forklarer Lars Frelle-Petersen.

Læs også: Podcast: Hvad laver Uber i Aarhus?

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Lars Frelle-Petersen

Lars Frelle-Petersen

Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3606
  • Mobil +45 4097 4462
  • E-mail lfp@di.dk

Relateret indhold