Indlægget er også bragt i Børsen

 COVID-19 har haft en negativ indflydelse på forskningen. Universiteter har været i nødberedskab, virksomheder har været helt eller delvist lukkede. Alt sammen noget der har bremset vores forskning og udvikling. En række forskningsaktive virksomheder har tilkendegivet, at de både har stoppet og udskudt forskningsprojekter, og afskediget medarbejdere der arbejder med forskning og udvikling. Der er heldigvis blevet taget flere målrettede initiativer, der understøtter forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne under krisen. 

Men der er også en tid efter COVID-19, og vi skal fortsætte med at understøtte forskning og udvikling i virksomhederne for at bringe danske virksomheder og arbejdspladserne succesfuldt ud på den anden side og ruste dem til at klare sig i den globale konkurrence. Fremmer vi forskningen i virksomhederne, fremmer vi også udviklingen af nye løsninger på de fælles, globale udfordringer med f.eks. klima og epidemier.  

Viden skaber vækst og velfærd

I Danmark lever vi af viden og kommer i endnu højere grad til at gøre det fremover. Det er viden, der skaber vækst og produktivitet, der er fundamentet for dagens og fremtidens velfærd. Derfor er det afgørende, at vores virksomheder har de bedste rammevilkår til at forske, udvikle og innovere, så de kan fortsætte med at skabe vækst og beskæftigelse til gavn for hele det danske samfund. Det vil samtidig tiltrække udenlandske forskningsinvesteringer, der vil bidrage til det danske velfærdssamfund.

Danmark har et mål om at anvende 3 procent af BNP på forskning. Det er et mål, som vi lige knap nok opfylder. Andre lande omkring os er endnu mere ambitiøse. I Sverige og Finland har de et mål om 4 procent af BNP, mens Tyskland har et mål om 3,5 procent af BNP. Der er derfor behov for, at vi investerer endnu mere i forskning, så vi ikke kommer til at halte bagefter vores europæiske naboer. 

Det private erhvervsliv står for 2/3 af de samlede forskningsinvesteringer i Danmark. Vi har et stærkt erhvervsliv inden for områder som life science og industri. Og de områder står for en stor del af erhvervslivets forskning og udvikling, da det styrker den internationale konkurrencekraft.

Øg forskningsinvesteringerne

Samtidig har vi – i et internationalt perspektiv – høje offentlige forskningsinvesteringer. Det skyldes blandt andet, at vi har en række private fonde, der bidrager til den offentlige forskning. I 2018 var 15 procent af den offentligt udførte forskning finansieret af private fonde. Og det er fremragende, at vi har disse private fonde, der bygger på danske erhvervssuccesser. På den måde supplerer det private erhvervsliv og det offentlige hinanden rigtig godt.

Hvis vi vil sikre, at Danmark forsat er i front på viden og konkurrenceevne, så er vi nødt til at få øget forskningsinvesteringerne. Det vil kræve, at vi både løfter de direkte og indirekte investeringer fra det offentlige. Samtidig skal de private virksomheder øge deres forskning. Vi skal løfte i fælleskab.

Det kan være de direkte offentlige forskningsinvesteringer gennem Innovationsfonden eller andre offentlige aktører, hvor universiteter og virksomheder bliver bragt sammen i forskningssamarbejder, der er helt afgørende for, at vi får løst udfordringerne med den grønne omstilling. 

Gør fradrag permanent

Men det er i lige så høj grad den indirekte støtte i form af skat som incitament til at fremme forskningen til fælles bedste. Internationalt set halter Danmark bagefter, når det kommer til brug af skattesystemet til at understøtte forskning og udvikling. Det gennemsnitlige OECD-land bruger fem gange så meget som Danmark i forhold til BNP. Det må og skal vi gøre bedre, hvis vi vil fastholde forskningsaktiviteter i Danmark.

Folketinget har besluttet, at der til og med 2022 skal være et fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter på 130 procent. Hensigten er at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at holde dampen op under forskningen under krisen. Det var en rigtig klog beslutning. Desværre er det kun en midlertidig ordning. 

Efter 2022 falder fradraget til 108 procent. Dermed rokker det ikke tilstrækkeligt ved virksomhedernes tilskyndelse til at igangsætte langsigtet forskning. Samtidig er der indarbejdet et loft på 50 mio. kr., som begrænser de største virksomheders investeringslyst, og de store virksomheder bidrager meget til vores velfærdssamfund. Derfor skal vi have hævet loftet markant eller få det helt fjernet og gjort fradraget på 130 procent permanent. Det vil skabe forudsigelighed omkring økonomien ved store langsigtede forskningsprojekter.

Og det vil ikke mindst skabe grobund for investeringer i udviklingen af nye løsninger på fælles udfordringer, som vi har så hårdt brug for i disse tider.