Det er blevet kaldt en historisk valgkamp af flere årsager: Bagtæppet er krig i Europa, store klimaudfordringer, energikrise, stigende priser, udsigt til recession og på samme tid mærkbar mangel på arbejdskraft. Samtidig er det politiske landskab mere rodet og uforudsigeligt, end det har været længe.

Men der er også elementer i valgkampen, der er helt, som de plejer at være. Den grundlæggende struktur er fx stadig den samme: Den siddende regerings grundfortælling er (næsten) altid, at regeringen har styr på Danmark, at tingene går den rigtige vej, og at regeringen vil fortsætte udviklingen, hvis den får mandat til det.

Oppositionens grundfortælling er også, som den skal være, nemlig den modsatte: Problemerne tårner sig op, fordi regeringen ikke har gjort det rigtige, men hvis oppositionen får muligheden, vil oppositionen sætte en ny kurs, der bringer os mod bedre tider.

Det med problemer og løsninger er helt centrale for politikere. Især i valgkampe. De fleste politikere ser sig selv som sat i verden for at løse samfundsproblemer – eller i hvert fald at anvise løsninger på problemerne.

Derfor forsøger alle kompetente interesseorganisationer at tydeliggøre de problemer, som deres medlemmer slås med – og ikke mindst at tydeliggøre, hvorfor problemerne har en karakter, der kalder på politiske løsninger.

Læs også: Valgdebat: Partiledere vil sikre mere arbejdskraft trods krisestemning

Borgernes problemer er politikernes problemer

Det kræver, at problemerne har relevans. Normalt er det ikke nemt for virksomheder at sætte dagsordener under en valgkamp. Erhvervspolitik, skattepolitik og den slags fylder ikke meget. Politikerne er ganske naturligt optagede af at blive valgt og sætter derfor alle sejl ind på at tale til de vælgere, der skal sikre dem sejren.

Borgernes bekymringer er lig politikernes bekymringer. Det indebærer, at der er mere fidus i at diskutere tiltag, der har direkte værdi for borgernes tryghed, sundhed eller økonomiske råderum end at diskutere virksomheders rammevilkår.

Vælgerne sætter ikke deres kryds for at få ændret en paragraf i skatteloven, men for at sikre, at deres tegnebog ikke bliver udhulet af de stigende priser, at de kan holde sig varme gennem vinteren - eller noget helt tredje, som de konkret kan mærke i deres hverdag.

Læs også: Valgkamp: Derfor taler vi mere om sygeplejersker end om virksomheder

Dem med løsninger får taletid

Denne valgkamp er dog ikke helt normal. Problemerne er store, mange og tydelige. Og dem, der kan præsentere løsninger på problemerne, får nemmere taletid.

Derfor, hvis man som virksomhed har seriøse forslag til, hvordan bare én af de udfordringer, som vi står overfor, kan løses, er det muligt at få politikerne til at lytte. Særligt hvis man som virksomhed byder sig til og kan være med til at løfte opgaven.

Det er værd at huske på, at det også indebærer en risiko at være en del af valgkampen. Politikernes trang til at komme med meget klare og kontante meldinger skærpes i en valgkamp, og det er nogle gange på bekostning af et konkret erhverv eller en konkret branche. Det kan både finanssektoren og landbruget fortælle mange historier om. Så der er også grund til at være varsom.

Men hvis du har en del af løsningen på de problemer, der optager politikere, befolkningen og medierne, så er det nu, der er mulighed for at komme til orde. Det er nu, der er mulighed for at skabe opmærksomhed om, hvad der skal til.

Hvis du kan positionere dig og din virksomhed som en del af løsningen, er der mulighed for at præge det forståelsespapir eller regeringsgrundlag, der skal forhandles på plads i ugerne efter den 1. november.  

Men selvom valgkampen er en god mulighed for at få politikernes opmærksomhed på en sag, må man aldrig undervurdere indsatsen mellem valgene. Hvor man får finpudset sine budskaber, dokumenteret sin effekt og skabt kendskab til sin sag på Christiansborg.

Så slaget er ikke tabt, selvom ens mærkesag ikke bliver adopteret af en politiker de næste par uger.

Læs også: 4 gode råd til indflydelse og lydhørhed i valgkampen

Virksomheder skal drive forandring

For forventningerne til danske virksomheder bliver større og større. Både politikere og befolkningen forventer, at man som virksomhed ikke kun driver sin virksomhed efter, hvad der er godt for virksomheden – men også efter, hvilken forskel virksomheden kan gøre for samfundet.

I Primetime måler vi hvert år på, hvordan det står til med befolkningens tillid til bærende samfundsinstitutioner som myndigheder, medier og virksomheder.

Når man zoomer ind på virksomhederne, er svaret klart: Danskerne mener, at erhvervslivet og virksomhedsledere er afgørende for at få løst de udfordringer, vi som samfund står overfor. 63% peger på virksomhederne som svar på spørgsmålet: ”hvem kan drive forandring?” – til sammenligning er tallet for folketingspolitikerne 44%. Det gælder alt fra klimaudfordringer til at skabe vækst i Danmarks yderområder.

Når vi taler med politikerne på vegne af vores kunder, er spørgsmålet også altid det samme: Hvordan kan virksomheden bidrage til at løse landets udfordringer?

Det er et fair spørgsmål, som man som virksomhed skal have et godt svar på. Og hvis man kan svare på det, er man mere end klar til at komme ud og blande sig i valgkampen.

Læs også: Hårdt træ fanger politikeres opmærksomhed