Regeringen har været rigeligt rundhåndet med pengene, viser Det Økonomiske Råds nye rapport ”Dansk Økonomi, forår 2022”. 

De økonomiske vismænd påpeger, at finanslovsforslaget for 2022 indebar en lempelse af finanspolitikken i forhold til 2019, og de fremhæver, at der siden vedtagelsen af finansloven er aftalt flere lempelser - blandt andet i form af flere udgifter til vacciner og test, kompensation for højere energiudgifter og øgede udgifter til ukrainske flygtninge.

De vedtagne merudgifter er hovedsageligt ufinansierede, og det møder kritik fra vismændene. I Dansk Industri (DI) er man enig med vismændene om, at der er behov for en stram og ansvarlig finanspolitik.

Høje energipriser er ikke et argument

- Selvom krigen i Ukraine og den stigende inflation påvirker væksten negativt, er der stadigvæk udsigt til en meget høj beskæftigelse og lav ledighed. Så vismændene slår jo hovedet på sømmet, og det er åbenlyst, at finanspolitikken burde være strammere, end regeringen lægger op til, siger underdirektør Morten Granzau, som er politisk økonomisk chef i DI.

Han peger som eksempel på vismændenes vurdering af, at varmechecken, der blev givet til boligejere, er udtryk for et fordelingspolitisk valg, som kun meget indirekte er knyttet til krigen i Ukraine. Sådanne udgifter bør ikke kunne dækkes ind under exceptionelle omstændigheder, men bør finansieres.

- Ufinansierede udgifter og kompensationer vil bidrage til at øge inflationen og inflationsforventningerne. Derfor er det helt essentielt, at man helt undgår ufinansierede tiltag – også set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, forklarer Morten Granzau.

Overvismand, Carl-Johan Dalgaard advarer imod, at regeringen kompenserer udvalgte grupper af danskere for de stigende energipriser. 

- Udgifter, der kompenserer udvalgte befolkningsgrupper, er udtryk for et legitimt politisk valg, men i den nuværende konjunktursituation bør de finansieres fuldt ud, siger han i en pressemeddelelse. 

Læs vismændendes rapport "Dansk Økonomi, forår 2022"

Ingen udsigt til vækst

Vismændene påpeger i den nye rapport, at udviklingen i international økonomi er forbundet med betydelig usikkerhed. Vismændene lægger en lidt mere negativ udvikling i international økonomi til grund for udviklingen i de kommende år end regeringen, og derfor venter de en noget lavere vækst i 2023 end regeringen, hvilket dog blot understreger den store usikkerhed om udviklingen.

- Vi har oplevet markant fremgang i dansk økonomi og beskæftigelsen er steget voldsomt frem til 1. kvartal 2022. Men inflationen er også steget markant, hvilket alt andet lige dæmper den globale produktion og efterspørgsel. Der er derfor ikke udsigt til vækst resten af året, lyder det fra Morten Granzau.

Skærp regneprincipperne

I vismandsrapporten fremgår det også, at nogle af de regneregler, som centraladministrationen anvender, ikke afspejler den nyeste forskningsmæssige viden. Konkret peger vismændene på, at regeringens dagpengemodel, der bruges til at skønne effekten af regelændringer ikke er retvisende. Vismændene konkluderer på den baggrund, at der er et behov for at gentænke regneprincipperne.

- Jeg vil gerne rose for, at de har påtaget sig en ny opgave med at vurdere centraladministrationens regneprincipper i form af adfærdsforudsætninger og konsekvensvurderinger af den økonomiske politik. Det er en stor, men også væsentlig opgave, siger Morten Granzau.

Han er glad for, at formandskabet konkret er startet med at vurdere dagpengemodellen, som bl.a. ligger til grund for den virkning på arbejdsudbuddet, som ministerierne indregner fra de ændringer af dagpengereglerne, som stammer fra reformforslaget ”Danmark kan mere 1”.

Læs også: DI-prognose: Ingen vækst resten af året