Fastfrosset dialog om prisregulering i offentlige kontrakter
Trods politiske opfordringer har de offentlige ordregivere ikke udvist større villighed til dialog og fleksibilitet over for leverandører, der er ramt af ekstraordinære prisstigninger i løbet af 2022. Det viser svar fra DI’s Virksomhedspanel.
I foråret 2022 viste en rundspørge fra DI, at mange virksomheder er fanget i fastlåste offentlige kontrakter, der ikke tager højde for ekstraordinære prisstigninger. En ny rundspørge fra december 2022 viser, at de offentlige ordregivere ikke er blevet mere villige til at finde fleksible løsninger på problemet i løbet af året.
Problemstillingen skal ses i lyset af, at det indenlandske vareprisindeks er steget med ca. 30 pct. fra udgangen af 2020 til nu.1 Uden tilstrækkelig prisregulering risikerer virksomhederne dermed at afholde uforholdsmæssigt store omkostninger som følge af at være leverandører til den offentlige sektor.2
DI’s rundspørge fra marts 2022 pegede på, at ca. halvdelen af leverandørerne til den offentlige sektor var ramt af prisstigninger og for-syningsudfordringer. Heraf vurderede to ud af tre, at mulighederne for prisregulering i deres kontrakter med det offentlige enten var utilstrækkelige eller ikke eksisterende.3
I april 2022 opfordrede Økonomistyrelsen de offentlige ordregivere til at udvise fleksibilitet og gå i dialog med deres private leverandører for at finde løsninger på de konkrete udfordringer.4 Daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) gentog denne opfordring i september 2022.5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes gjort opmærksom på, at konsekvenserne af krigen mellem Rusland og Ukraine, efter en konkret vurdering, kan danne grundlag for anvendelse af udbudslovens § 183 om uforudsete forhold – dog under forudsætning af, at de offentligretlige principper om økonomisk forsvarlig forvaltning og ligebehandling overholdes.6
Nærværende rundspørge, som er foretaget i december 2022, peger dog på, at myndighedernes anbefalinger ikke har gjort det lettere for virksomhederne at finde løsninger i samarbejde med ordregiverne. Hver femte virksomhed, der leverer til det offentlige, vurderer sågar, at dialogvilligheden hos ordregiverne er blevet mindre sammenlignet med starten af 2022.7
Ifølge virksomhederne er det især budgethensyn, der ligger til grund for de offentlige ordregiveres tilbageholdenhed ift. at gå i dialog om mulighederne for prisregulering i kontrakterne. 43 pct. angiver desuden, at ordregiverne anser udbudsreglerne for at være en begrænsende faktor.
Fleksible løsninger kan dog også indebære, at ordregivere og leverandører afsøger mulighederne for, at man – inden for en fastholdt økonomisk ramme – kan tilpasse volumen og sammensætning i leverancerne på en måde, der mindsker presset på leverandørerne. Ved væsentlige ændringer gælder der imidlertid krav om genudbud.
DI har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan offentlige ordregivere og leverandører kan samarbejde om at adressere udfordringerne med stigende priser og usikkerhed i forsyningskæden – både i eksisterende aftaler og i forbindelse med udformningen af kommende udbud. Læs dem her.
Analysen er omtalt i Børsen d. 22. februar 2023. Læs artiklen her.
Fakta om analysen
- Analysen er baseret på en DI-undersøgelse, hvor 707 virksomheder har deltaget. Spørgeundersøgelsen er besvaret i perioden 6.-15. december 2022
- Analysen er udelukkende baseret på svar fra de 226 respondenter, der 1) har angivet, at de leverer varer og/eller tjenesteydelser til den offentlige sektor (forstået som staten, kommunerne eller regionerne), og 2) har angivet, at problemstillingen om prisregulering i offentlige kontrakter er relevant for deres virksomhed. Spørgsmålsformuleringen til figur 1 lød: ”Har din virksomhed i samarbejde med de offentlige ordregivere lettere ved at finde løsninger på de konkrete udfordringer med prisstigninger og forsyningsusikkerhed nu sammenlignet med starten af året?”
- De oprindelige svarmuligheder til figur 2 lød: ”Ordregiverne anerkender ikke, at prisstigninger mv. er et stort problem for leverandørerne”, ”Ordregiverne mener ikke at det er muligt at finde løsninger inden for udbudsreglerne”, ”Ordregiverne vurderer ikke, at de har plads i budgettet til at kompensere leverandørerne”, ”Andet” og ”Ved ikke”.
Noter
- Danmarks Statistiks tabel PRIS115
- Se nedenstående faktaboks for en uddybning af muligheder og begrænsninger i det udbudsretlige grundlag for prisregulering i offentlige kontrakter, herunder vilkårene for bygge- og anlægsarbejder
- DI Analyse (2022). Ekstraordinære prisstigninger lægger pres på leverandører til den offentlige sektor
- Økonomistyrelsen (2022). Offentlige indkøb – indgå i dialog og udvis fleksibilitet
- Børsen (2022). Jeg vil opfordre til, at de offentlige ordregivere løsner linen.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2022). Udbudsretlige problemstillinger vedr. ændringer af kontrakter og rammeaftaler, som følge af konsekvenserne af krigen mellem Rusland og Ukraine.
- Der skal dog tages forbehold for mindre ændringer i sammensætningen af Virksomhedspanelet i løbet af perioden.
